Bisse - Drømmefundet sangtekster (lyrics)
[Bisse - Drømmefundet sangtekster lyrics]
En gammel kutteklædt kending
Med den skarptslebne le på nakken
For hans fødder halvt ligger
En sønderknust kvinde
Han har svøbt hendes barn i sin favn
Og er på vej væk
Få meter derfra ligger legepladsen
Hvor børnene sidder
Og gynger og synger og bygger
Små slotte i sandkassen
De hilser mig som en konge
Når de hver eftermiddag
Ser mig ankomme til livets fest
Tænk dig en legeplads på en kirkegård
Tænk dig højlandet om foråret
Hvorfor havde jeg ik' tænkt på det?
Tænk dig at de døde også har levet engang
Tænk dig at deres minde
Undslap glemslens ildebrand
Hvorfor havde jeg ik' tænkt på det?
Jeg har fundet en sang
Jeg har fundet en sang
Som gav mig lyst til at gå op i baren
Og bestille endnu en omgang
Jeg har fundet et ord
Et lille stykke jord hvor jeg
Har plantet en drøm
Og set den vokse og vokse op og blive stor
Jeg har fundet en akkord
En brudt akkord som lyder af noget
Der langsomt er ved at åbne sig op
Jeg har fundet en tro
En enfoldig tro på det gode
Der får mig til at slippe taget og falde
Og falde og falde til ro
Jeg har fundet en fest
En herlig fest hvor jeg er æresgæst
Og musikken er værtinden
Og poesien en god gammel ven
Jeg har fundet et hjerte
Et stort hjerte der kan bære alt
Det jeg kommer slæbende med
Jeg har fundet et sted
Hvor jeg kan lægge mig ned
Og se op på spøgelsesskibene
Der sejler af sted
Heller ikke denne gang sku' de have mig med
Jeg har fundet en sang
Som gav mig lyst til at synge
Som gav mig lyst til endnu engang
At sætte mig ned og skrive og lege
Og leve leve
Længe leve Kongeegen og Bissebanden
Og drabanten
Og drengene og pigerne fra børnehuset
Ved Skt petri kirken længe leve familien
Vandringskvinden
Produceren, Brinch 'elektronik' Nielsen
Og alle de andre der forsøger at leve
Livet så godt de nu kan
Derude i den store, vide, voldsomme
Vidunderlige verden
Længe leve den verden