Ham Den Lange - Forgiftet sangtekster (lyrics)
[Ham Den Lange - Forgiftet sangtekster lyrics]
Han tar' en tår af i smug
De andre er så glade
Prøver at opretholde sin facade uden at gå
Ned med flaget med pengu i hånden
Omringet af pæne kjoler og dyre jakker
Shh, stille nu' der tale
Pigen der græder ikk'
Han mor og far ser lykkelige og
Forvirrede ud på samme tid
Endnu en sang, hans verden bryder sammen
På overfladen er alting fryd og gammen
Men bag facaden gemmer han vreden
Og føler alting er så ækelt
At han væmmes ved maden
Falske mennesker og fine gaver
Ubehagelige, kæderygene vinslaver
Og madsnobber med store maver
Han savner mormors have og æbletræet
Æbletræet og at få lov at lege med
Det gevær han selv havde lavet
Nu' han tilbage i haven
Ka' høre skratten fra radioen
Og fuglesangen imens han skyder hovedet
Af sin fars kone
Han åbner øjnene, festen er der stadig
Det sortner for hans øjne
Og flashbacket slutter
Ved lyden af præsten der si'r
Så tilspørger jeg dig, Lars Vendelboe Thomsen
Tager du Mette Severinsen som
Ved din side står, til din ægte hustru
Ja det gør jeg lover du at elske og ære
Hende i medgang og modgang
I ved gud den almægtige vil tilskikke jer
Som en ægtemand bør leve med sin
Ægte hustru indtil døden jer skiller
Ja det vil jeg gerne
Han føler sig alene
De er så glade de er så dumme
Så utilgiveligt naive
Han ser igennem glamouren
Og alle de virtuelle dansepar
Hvor' virkeligheden dog ynkelig
Hvis man fjerner
Glasuren og piller glansen fra
Et fucking selvhøjtideligt mareridt
Forklædt som alle andres drømme
Han flyder med sin tankestrøm
Og forlader festen
Og tænker på stedfaren der ofte
Ga' ham en på kassen
Men også var der til at hjælpe da
Han fik bøvl med en fra klassen
Han kigger vantro og forvirret rundt
På sin nye familie
Der sidder i festtøj og klaphatte
Og skovler til sig
Han mærker bitterheden indtræffer
Han er blevet en del ældre
Og tankegangen er blevet ensrettet
Han har en alvorlighed i øjnene
Men os' et fattet blik
I skolen går det godt, på nær i matematik
Hen sender forhadte blikke over
Imod hvor soen sidder
Han føler sig aldrig hjemme nogen steder
Flashbacket slutter ved lyden af
Præsten der siger
Så tilspørger jeg dig, Lars Vendelboe Thomsen
Tager du Maria Søstrøm som ved din side står
Til værende din ægte hustru ja
Lover du at elske og ære
Hende i medgang og modgang
I ved gud den almægtige vil tilskikke jer
Som en ægtemand bør leve med sin
Ægte hustru til døden jer skiller
Ja det vil jeg gerne
Han rejser sig, råber: "Stop, nu' det nok
Fjerde gang er ikk' lykkens gang far, du
Si'r du elsker hende, men er det langt fra
De to skal ikk' giftes
De skal gå hvert til sit og tænke sig om"
De fleste kigger forvirret
Bebrejdende på ham
Han lader sit raseri bestemme
Og løber imod brudeparret
Spytter sin nye stedmor i ansigtet
Han løber hen imod udgangen og smækker
Kirkedøren bag sig
Træt af at sidde som ham den kloge
Der siger: "Far hvad sagde jeg?"
I panden, er han mon fra forstanden
Flashbacket slutter med præsten der kigger
Ham lige i øjnene
Og stiller et spørgsmål han har hørt så
Mange gange før men aldrig selv fået
Den største gåde, han føler sig hjemslået
Jonas Vendelboe Thomsen
Tager du Sofia Lahmt Andersen som
Ved din side står, til din ægte hustru
Nej, det kan jeg ikk'
De andre er så glade
Prøver at opretholde sin facade uden at gå
Ned med flaget med pengu i hånden
Omringet af pæne kjoler og dyre jakker
Shh, stille nu' der tale
Pigen der græder ikk'
Han mor og far ser lykkelige og
Forvirrede ud på samme tid
Endnu en sang, hans verden bryder sammen
På overfladen er alting fryd og gammen
Men bag facaden gemmer han vreden
Og føler alting er så ækelt
At han væmmes ved maden
Falske mennesker og fine gaver
Ubehagelige, kæderygene vinslaver
Og madsnobber med store maver
Han savner mormors have og æbletræet
Æbletræet og at få lov at lege med
Det gevær han selv havde lavet
Nu' han tilbage i haven
Ka' høre skratten fra radioen
Og fuglesangen imens han skyder hovedet
Af sin fars kone
Han åbner øjnene, festen er der stadig
Det sortner for hans øjne
Og flashbacket slutter
Ved lyden af præsten der si'r
Så tilspørger jeg dig, Lars Vendelboe Thomsen
Tager du Mette Severinsen som
Ved din side står, til din ægte hustru
Ja det gør jeg lover du at elske og ære
Hende i medgang og modgang
I ved gud den almægtige vil tilskikke jer
Som en ægtemand bør leve med sin
Ægte hustru indtil døden jer skiller
Ja det vil jeg gerne
Han føler sig alene
De er så glade de er så dumme
Så utilgiveligt naive
Han ser igennem glamouren
Og alle de virtuelle dansepar
Hvor' virkeligheden dog ynkelig
Hvis man fjerner
Glasuren og piller glansen fra
Et fucking selvhøjtideligt mareridt
Forklædt som alle andres drømme
Han flyder med sin tankestrøm
Og forlader festen
Og tænker på stedfaren der ofte
Ga' ham en på kassen
Men også var der til at hjælpe da
Han fik bøvl med en fra klassen
Han kigger vantro og forvirret rundt
På sin nye familie
Der sidder i festtøj og klaphatte
Og skovler til sig
Han mærker bitterheden indtræffer
Han er blevet en del ældre
Og tankegangen er blevet ensrettet
Han har en alvorlighed i øjnene
Men os' et fattet blik
I skolen går det godt, på nær i matematik
Hen sender forhadte blikke over
Imod hvor soen sidder
Han føler sig aldrig hjemme nogen steder
Flashbacket slutter ved lyden af
Præsten der siger
Så tilspørger jeg dig, Lars Vendelboe Thomsen
Tager du Maria Søstrøm som ved din side står
Til værende din ægte hustru ja
Lover du at elske og ære
Hende i medgang og modgang
I ved gud den almægtige vil tilskikke jer
Som en ægtemand bør leve med sin
Ægte hustru til døden jer skiller
Ja det vil jeg gerne
Han rejser sig, råber: "Stop, nu' det nok
Fjerde gang er ikk' lykkens gang far, du
Si'r du elsker hende, men er det langt fra
De to skal ikk' giftes
De skal gå hvert til sit og tænke sig om"
De fleste kigger forvirret
Bebrejdende på ham
Han lader sit raseri bestemme
Og løber imod brudeparret
Spytter sin nye stedmor i ansigtet
Han løber hen imod udgangen og smækker
Kirkedøren bag sig
Træt af at sidde som ham den kloge
Der siger: "Far hvad sagde jeg?"
I panden, er han mon fra forstanden
Flashbacket slutter med præsten der kigger
Ham lige i øjnene
Og stiller et spørgsmål han har hørt så
Mange gange før men aldrig selv fået
Den største gåde, han føler sig hjemslået
Jonas Vendelboe Thomsen
Tager du Sofia Lahmt Andersen som
Ved din side står, til din ægte hustru
Nej, det kan jeg ikk'