Ham Den Lange - Foreløbigt Endeligt sangtekster (lyrics)

Jeg' udmattet og ved at miste troen
Har vadet fire dage uden tegn på civilisation
Kun industrien,   depressionen træder ind
 tar' en tår endorfin
Hvis bare jeg vidste hvorfor ingen er
Vendt hjem fra krigen
Jeg husker tydeligt hvordan dagens
Emner blev besvarret med vage pointer
Embedsmænd lige så fanget af statens lænker
Som alle andre
Hvem kan vide hvad psykopaten tænker
Granatsplinter flyder i de tomme gader
Før var der krig over alt
Nu ser jeg en verden der bare ligger øde
Har lyst til at ta' masken af
Selvom det er den sikre død jeg' på flugt
En anonym borger der gemmer mig om dagen
Og rejser om natten når byen sover
Finder en tom bygning
Tar' forsigtigt i håntaget - der' fri bane
Lister ind
Finder en kniv i køkkenskuffen der
Stadig ligger i omslaget pakker den ud
Bider smerten i mig og befrier mig
Selv fra chippen i min håndflade
Jeg bider mig i tungen og ryster af smerte
Tar' et par sovepiller og ligger mig
I hjørnet på en gammel madras
Og tænker på verden som den var engang
Jeg ønsker mig født igen
Før alt blev ødelagt af en usynlig fjende
(Latinsk messen) jeg ved de er der ude
(Latinsk messen)

Står op og natten og forlader huset
Uden at smække med dørene går udenfor
Tar' masken på og trækker hætten om ørerne
Lister tættere på søerne, tænker
På hende så kærlig, fræk og forførende
Men de ting jeg ved i dag
Ku' man ikk' læse i bøgerne
Da jeg var ung og troede
Blindt på en global optimisme
Men hele folket blev ført bag
Lyset af onde tunger
Nu er det hele slut og alle er triste
Og madmanglen så ekstrem den
Fører til kanibalisme
Jeg skjuler såret i min hånd
For ikk' at forarge nomaderne
Der bespiser sig ved hjælp af
Lig begravet i gaderne
Glubske gribbe gadepirat og gale gespenster
Måske jeg' bare blevet skør af
Ikk' at tale med mennesker
Alene i en verden lagt i ruiner
Af menneskeskabte problemer der
Skabte laviner
Vi ku' ikk' længere se hinanden
Mennesket blev forgabt i rubiner
Og alle de ting vi troede at
Livet selv gik tabt i rutiner, de synger
(Latinsk messen) der' blevet for mange af os
(Latinsk messen)

Hvis alle omkommer hvem skal så
Berette om hvordan slaget endte
Tilbage er kun stanken og
Frygten for de tilbagevendte
Jeg ikk' længere et menneske
Kun en resolut kriger
Jaget vildt af mit eget folk som tutsier
Jeg hører skridt i baggrunden
Holder fast om såret i hånden
Det' et mirakel hvis jeg er her
Stadig når året er omme
Og jeg' bange for at de kan lugte blod
Bryder ud i løb
Og sætter farten op og jeg kan
Se de gør det samme adrenalinen pumper
Og hjertet fryser som det må
Føles når livet stopper
De' blevet sindsyge af radioaktive stoffer
Jeg nægter at gi op og spæner alt jeg kan
Men de' for mange og for
Stærke da jeg rammer muren bli'r omringet
Bundet og ført til en mørk celle
En ubehagelig stemme fortæller mig at jeg
Endelig er hvor jeg hører til
Er det min skæbne at sidde fortabt
I en brændende varm kælder
Og blive tortureret af
Mine tidligere artsfælder
De prædiker linser fra en hellig bog
På et oldgammelt sprog
Mennesker hænger som kvæg i
Loftet fra store kroge
Jeg ka' mærke jorden koge under mig
Sunder mig lidt og vænner mig til tanken om
At det hele slutter mens de synger
(Latinsk messen) jeg kniber mig selv i armen
(Latinsk messen)