Ham Den Lange - Ingen Nåde sangtekster (lyrics)
[Ham Den Lange - Ingen Nåde sangtekster lyrics]
Han ville ønske han ku' lave alt om
Den ældste søster hun har
Grædt ligesiden de ankom
Den yngste kigger med halvtomme og
Trætte øjne rundt
Gad vide hvor længe de har været
På farten døgnet rundt
Gad vide om hun forstår at mor ikk'
Er der mere og hvad der sker
Faren prøver at trøste den ældste
"La' mig være", intet hjælper, grådkvalt
Han prøver at holde smerten inde
Og være stærk for pigerne
Men det der' sket det bli'r svært at glemme
Ikk' tænk på det
Ikk' tænk på det der er der hjemme
Tager sine ting
Utrolig stærk efter hvad han
Har været igennem
Og han vil stadig gå til verdens ende
Med begge på skuldrene
Før han smider sig på jorden
Og sørger over hende
Stammer fra et sted der nu brænder i flammer
Det brager når bomberne rammer
Han trænger til et kram og lidt varme
Men intet kan hjælpe
På at han har mistet hende som han elskede
Alt for mange mennesker i en lille båd
Stormen raser og bølgerne viser ingen nåde
Frygter altid det værste når
De kommer ind våde
Alt for mange med samme skæbne
Alt for mange mennesker i en lille båd
Stormen raser og bølgerne viser ingen nåde
Frygter altid det værste når
De kommer ind våde
Alt for mange med samme skæbne
Hun ville ønske han ku' lave alt om
Hun har grædt ustandseligt siden hun ankom
Ulykkelig, utrøstelig
Der' sket noget frygteligt
Rystende, hun ta'r sig til brystet
Mærker håbløsheden hersker, forstærker
Fortrydelsen, hun har ikk' længere nogen
At være stærk for
Hendes land står i flammer
Hendes landsby den brænder
Hendes børn de er døde og
Hendes mand bag tremmer
Nu mærker hun rebet om halsen der strammer
Og græder for ofrene havet forlanger
Og tabet hun angrer, hun kan ikk' forandre
Hvad der sket
Uanset hvor meget hun klager og jamrer
Hendes øjne er døde og bange
Det' ikk' fryd og gammen
Hun møder mange der bryder sammen
De' på flugt
Men der' rød alarm i nødudgangen
Nætterne føles lange
Hvorfor mine søde drenge
Det var for deres skyld vi
Hoppede i båden sammen
Alt for mange mennesker i en lille båd
Stormen raser og bølgerne viser ingen nåde
Frygter altid det værste når
De kommer ind våde
Alt for mange med samme skæbne
Alt for mange mennesker i en lille båd
Stormen raser og bølgerne viser ingen nåde
Frygter altid det værste når
De kommer ind våde
Alt for mange med samme skæbne
Jeg ville ønske jeg kunne lave alt om
Har haft en klump i halsen
Lige siden jeg ankom
Knækket inden indenvendigt men holder
Facaden uden på
Imens jeg smiler til en lille pige uden sko
Skiller sig ud fra flokken
Af endeløse gennemblødte
Kan ikk' slippe hende af syne
Hun er så lille, frysende
Pjusket hår, beskidte fingre, helt alene
Lang rejse
Syv år, triste kinder, skræmt, forstenet
Afkræftet stakkels pige
Fremmed i en verden af ramaskrig
Flygter fra den samme krig
Det samme slagteri
Hvad skal der ske med hende
Hvor' hendes forældre henne?
Det bli'r så svært at hjælpe hende
For det vælter ind
Og det' desværre ikke første gang
Der kommer en uledsaget
Lille unge hvis forældre blev
Skyllet ud i havet
Der' ingen lys til hende når
Skyggerne har kastet sig
Uden skyld i den krig hun er født i asken fra
Den ældste søster hun har
Grædt ligesiden de ankom
Den yngste kigger med halvtomme og
Trætte øjne rundt
Gad vide hvor længe de har været
På farten døgnet rundt
Gad vide om hun forstår at mor ikk'
Er der mere og hvad der sker
Faren prøver at trøste den ældste
"La' mig være", intet hjælper, grådkvalt
Han prøver at holde smerten inde
Og være stærk for pigerne
Men det der' sket det bli'r svært at glemme
Ikk' tænk på det
Ikk' tænk på det der er der hjemme
Tager sine ting
Utrolig stærk efter hvad han
Har været igennem
Og han vil stadig gå til verdens ende
Med begge på skuldrene
Før han smider sig på jorden
Og sørger over hende
Stammer fra et sted der nu brænder i flammer
Det brager når bomberne rammer
Han trænger til et kram og lidt varme
Men intet kan hjælpe
På at han har mistet hende som han elskede
Alt for mange mennesker i en lille båd
Stormen raser og bølgerne viser ingen nåde
Frygter altid det værste når
De kommer ind våde
Alt for mange med samme skæbne
Alt for mange mennesker i en lille båd
Stormen raser og bølgerne viser ingen nåde
Frygter altid det værste når
De kommer ind våde
Alt for mange med samme skæbne
Hun ville ønske han ku' lave alt om
Hun har grædt ustandseligt siden hun ankom
Ulykkelig, utrøstelig
Der' sket noget frygteligt
Rystende, hun ta'r sig til brystet
Mærker håbløsheden hersker, forstærker
Fortrydelsen, hun har ikk' længere nogen
At være stærk for
Hendes land står i flammer
Hendes landsby den brænder
Hendes børn de er døde og
Hendes mand bag tremmer
Nu mærker hun rebet om halsen der strammer
Og græder for ofrene havet forlanger
Og tabet hun angrer, hun kan ikk' forandre
Hvad der sket
Uanset hvor meget hun klager og jamrer
Hendes øjne er døde og bange
Det' ikk' fryd og gammen
Hun møder mange der bryder sammen
De' på flugt
Men der' rød alarm i nødudgangen
Nætterne føles lange
Hvorfor mine søde drenge
Det var for deres skyld vi
Hoppede i båden sammen
Alt for mange mennesker i en lille båd
Stormen raser og bølgerne viser ingen nåde
Frygter altid det værste når
De kommer ind våde
Alt for mange med samme skæbne
Alt for mange mennesker i en lille båd
Stormen raser og bølgerne viser ingen nåde
Frygter altid det værste når
De kommer ind våde
Alt for mange med samme skæbne
Jeg ville ønske jeg kunne lave alt om
Har haft en klump i halsen
Lige siden jeg ankom
Knækket inden indenvendigt men holder
Facaden uden på
Imens jeg smiler til en lille pige uden sko
Skiller sig ud fra flokken
Af endeløse gennemblødte
Kan ikk' slippe hende af syne
Hun er så lille, frysende
Pjusket hår, beskidte fingre, helt alene
Lang rejse
Syv år, triste kinder, skræmt, forstenet
Afkræftet stakkels pige
Fremmed i en verden af ramaskrig
Flygter fra den samme krig
Det samme slagteri
Hvad skal der ske med hende
Hvor' hendes forældre henne?
Det bli'r så svært at hjælpe hende
For det vælter ind
Og det' desværre ikke første gang
Der kommer en uledsaget
Lille unge hvis forældre blev
Skyllet ud i havet
Der' ingen lys til hende når
Skyggerne har kastet sig
Uden skyld i den krig hun er født i asken fra