Malk de Koijn - Kosmisk Kaos sangtekster (lyrics)
[Malk de Koijn - Kosmisk Kaos sangtekster lyrics]
Mine tarme skriger
I munden på folk der snakker
Ondt om rakkerpak som mig
Imens de smider og strøer med
De gyldne gryn om sig
Som ku' ha' gjort gavn for mig
Til min hungrende vom
Men jeg har ikke et særligt stort navn så
Den er hungrende tom
Jeg dufter dolmerkål, stegte bornholmer ål
Alverdens mad
Serveret på sølvfad, men min lomme er flad
Jeg fryser min fod for jeg
Har slidt min skosål
Mit andet ben og min sko har jeg solgt
For en slik til et godt formål
Jeg føler mig yderst fjern
Men skal blot bryde min hjern' med
At fryse en halv krop
Jeg spiller op med den ene hånd
I den anden holder jeg en tom kop
De kalder mig betler
Eller bare den flade gademusikant
En ækel klam stodder
Der æder skodder imod en usselt pant
Fordømt rådden røv det' blevet en
Luder at være rapper
Der er ingen scene jeg er helt alene i
Det 21' århundrede på de kolde trapper
Så hist hvor vejen slår en bugt
Ser du en såkaldt gammel nar
Der drømte om at blive ægte familiefar
Spise rådden frugt
En viadukt må være stedet at søge
Ly for en lilla sky
Der giver tegn på syreregn
Snart vil hærge den indre by
For det er oven uden udmattende
At slentre rundt med huller i hud og hår
Jeg prøver at regne ud hvornår
Mine kødsår bliver til aske, jeg ser en taske
Daske i hånden på en gammel
Dam' jeg burde fam'
Men nej de er blevet for smarte
Nu til dags kan de baske en i karate
Så jeg må nøjes med
De ligegyldige små basører
Jeg føler blikket sløre
Og hører fløjten til det sidste
Tog der snart kører så jeg gør klar
Tar' mine ting begynder at vandre
Ser tilbage til de dage af mit liv
Og det jeg godt ville forandre
Men opgir' opsir' min tilstedeværelse
På denne planet
Gjort er gjort og sket er fortid
En alt for hård tid for
En falleret gammel gadestryger
Smyger mig ned af strøgen forsvinder i
Røgen fra min sidste ryger
Som fordamper ligesom mig og bliver
Ét med de triste skyer
Langt væk fra den her klode for
Det på mode at vær' psyko
Så jeg er klar parat til start
Og så væk i en fart mellemspil
Jeg tjalder rundt og ser smart ud
Og andre synes at det ser rart ud
At se så 24 karat ud
Men jeg er skæv og fuld og fuld
Af ligeså meget lort som alle andre
Og der står no future malet på min port
Det er for sort når jeg ser
Sort og skærmen flimrer øjnene løber i vand
Min sved er kold og hjernen simrer
For jeg er fanget i en fremmed
Verden det er en krig man
Jeg kaldes Geo, men jeg har det som en Brian
I dekadente Disneyland så det er
Mig du gør nar af
Når du råber efter folk der ligner dommedag
Min verden bryder sammen som en lego planet
Og geologeisme bliver en egomentalitet
Jeg drømmer om et stille rum med
Lys og bad og seng i
Og ik' at trisse rundt på må
Og få og være afhængig
Af tjald og tobak og elefanter og af kroner
For at glemme alt om sultne
Børn og voldtægt og kanoner
Har set så mange nøgne kvinder at jeg går
Og prøver på ikke at brække mig hver
Gang jeg ser et bart lår jeg har kun kulde
Vil gerne bytte det til varme
Så jeg synker en klump imens
Det flår i mine tarme
Mine arme går i bund som et lod af bly
Ja det vel nok en ringe trøst at
I morgen er en ny dag
Jeg mumler tak til Chirac
Yeltsin og Billie-boy
Med foldede hænder tak for
Guldøl og billig røg
Plastic og piller, nervegas og mobiler
Tiden iler når mit kød er væk
Så ved jeg kraniet smiler hånligt
Mellemspil
Jeg må stimuleres for ingenting
Fungerer som det burde
Der skal mere end urtete til
At kvæle mine sjæle kvaler jeg daler, falder
Maler blå verbaler
For det hænder for selv den bedste at
Bøtten den vender til det værste
Noget af det sværeste man kan undvære
Må være nærvær fra de næreste
Jeg ta'r endnu en tår
Imens et år bliver til årtier
Tier blir' til årtusinder
Jeg hører susen for mit indre øre
Mit sind det kører non-stop som skod
Pop på fucked up diskoteker
Sct hans eller Skt peter venter spændte
På at se mig til te
Men de må sande at jeg blir' oven vande
For det er for let at bare
Forbande det hele langt væk
I trit med man ligger sig i sprit
Spiller sig selv og går fallit
Jeg vågner stum op i et tomrum
Og køber ord på kredit
Mit tankespind det holder mig bundet
På hænder og fødder så jeg er fortabt
Hvis ondskabens træ slår rødder i
Mit sind abstrakt sagt
Så jeg synger den blues
Og bliver hængende i min rus
Så jeg synger den blues
Og bliver hængende i min rus
I munden på folk der snakker
Ondt om rakkerpak som mig
Imens de smider og strøer med
De gyldne gryn om sig
Som ku' ha' gjort gavn for mig
Til min hungrende vom
Men jeg har ikke et særligt stort navn så
Den er hungrende tom
Jeg dufter dolmerkål, stegte bornholmer ål
Alverdens mad
Serveret på sølvfad, men min lomme er flad
Jeg fryser min fod for jeg
Har slidt min skosål
Mit andet ben og min sko har jeg solgt
For en slik til et godt formål
Jeg føler mig yderst fjern
Men skal blot bryde min hjern' med
At fryse en halv krop
Jeg spiller op med den ene hånd
I den anden holder jeg en tom kop
De kalder mig betler
Eller bare den flade gademusikant
En ækel klam stodder
Der æder skodder imod en usselt pant
Fordømt rådden røv det' blevet en
Luder at være rapper
Der er ingen scene jeg er helt alene i
Det 21' århundrede på de kolde trapper
Så hist hvor vejen slår en bugt
Ser du en såkaldt gammel nar
Der drømte om at blive ægte familiefar
Spise rådden frugt
En viadukt må være stedet at søge
Ly for en lilla sky
Der giver tegn på syreregn
Snart vil hærge den indre by
For det er oven uden udmattende
At slentre rundt med huller i hud og hår
Jeg prøver at regne ud hvornår
Mine kødsår bliver til aske, jeg ser en taske
Daske i hånden på en gammel
Dam' jeg burde fam'
Men nej de er blevet for smarte
Nu til dags kan de baske en i karate
Så jeg må nøjes med
De ligegyldige små basører
Jeg føler blikket sløre
Og hører fløjten til det sidste
Tog der snart kører så jeg gør klar
Tar' mine ting begynder at vandre
Ser tilbage til de dage af mit liv
Og det jeg godt ville forandre
Men opgir' opsir' min tilstedeværelse
På denne planet
Gjort er gjort og sket er fortid
En alt for hård tid for
En falleret gammel gadestryger
Smyger mig ned af strøgen forsvinder i
Røgen fra min sidste ryger
Som fordamper ligesom mig og bliver
Ét med de triste skyer
Langt væk fra den her klode for
Det på mode at vær' psyko
Så jeg er klar parat til start
Og så væk i en fart mellemspil
Jeg tjalder rundt og ser smart ud
Og andre synes at det ser rart ud
At se så 24 karat ud
Men jeg er skæv og fuld og fuld
Af ligeså meget lort som alle andre
Og der står no future malet på min port
Det er for sort når jeg ser
Sort og skærmen flimrer øjnene løber i vand
Min sved er kold og hjernen simrer
For jeg er fanget i en fremmed
Verden det er en krig man
Jeg kaldes Geo, men jeg har det som en Brian
I dekadente Disneyland så det er
Mig du gør nar af
Når du råber efter folk der ligner dommedag
Min verden bryder sammen som en lego planet
Og geologeisme bliver en egomentalitet
Jeg drømmer om et stille rum med
Lys og bad og seng i
Og ik' at trisse rundt på må
Og få og være afhængig
Af tjald og tobak og elefanter og af kroner
For at glemme alt om sultne
Børn og voldtægt og kanoner
Har set så mange nøgne kvinder at jeg går
Og prøver på ikke at brække mig hver
Gang jeg ser et bart lår jeg har kun kulde
Vil gerne bytte det til varme
Så jeg synker en klump imens
Det flår i mine tarme
Mine arme går i bund som et lod af bly
Ja det vel nok en ringe trøst at
I morgen er en ny dag
Jeg mumler tak til Chirac
Yeltsin og Billie-boy
Med foldede hænder tak for
Guldøl og billig røg
Plastic og piller, nervegas og mobiler
Tiden iler når mit kød er væk
Så ved jeg kraniet smiler hånligt
Mellemspil
Jeg må stimuleres for ingenting
Fungerer som det burde
Der skal mere end urtete til
At kvæle mine sjæle kvaler jeg daler, falder
Maler blå verbaler
For det hænder for selv den bedste at
Bøtten den vender til det værste
Noget af det sværeste man kan undvære
Må være nærvær fra de næreste
Jeg ta'r endnu en tår
Imens et år bliver til årtier
Tier blir' til årtusinder
Jeg hører susen for mit indre øre
Mit sind det kører non-stop som skod
Pop på fucked up diskoteker
Sct hans eller Skt peter venter spændte
På at se mig til te
Men de må sande at jeg blir' oven vande
For det er for let at bare
Forbande det hele langt væk
I trit med man ligger sig i sprit
Spiller sig selv og går fallit
Jeg vågner stum op i et tomrum
Og køber ord på kredit
Mit tankespind det holder mig bundet
På hænder og fødder så jeg er fortabt
Hvis ondskabens træ slår rødder i
Mit sind abstrakt sagt
Så jeg synger den blues
Og bliver hængende i min rus
Så jeg synger den blues
Og bliver hængende i min rus