Mund de Carlo - Anderledes sangtekster (lyrics)

Vi kommer ikke til verden lige heldige
Nogen fødes direkte i en kasse smidt væk i
En bunke af rustne søm, ville selv give
Alt for ikke at være så ignoreret som
Jeg har set min ven blive
Urimelig mange krav livet stiller til ham
Vedvarende angst for ikke at forlange
For meget af andre
Behandler ham som en fremmed race
Alle har lige noget der skal klares
Når han spørger om han skal spytte 16 bars
Med rygraden som risiko
De fleste dage siger de han skal pisse af
Hvis ikke han vil blive pisset på
Så han går tilbage i buret
Håber der er nogen på den anden
Side af telefonen eller tastaturet
Men ingen siger noget og det siger en hel del
Han trækker på smilebåndet og det ene ben
Og sætter sig for at skrive rim
Nogen burde sætte dem tilbage på skolebænken


Fortælle dem om den medmenneskelighed vi
Ikke fik ind med modermælken
Tror han ikke forstod pointen men
Hvis ikke han vidste
Besked om sin tilværelse hvordan kom han så
Overhovedet igennem den?
En mester i tålmodig venten
Men hvis man venter forgæves mister selv
En mester sit mod i længden

Tvivler på du kender min ven
For folk vender ryggen til hvor
End han går hen
Igen og igen - så han fletter sin pen
Og skriver sin historie om nu hvor han
Har papir på at han er anderledes
Tvivler på du kender min ven
For folk lader ham ikke tænke for sig selv
Igen og igen - så han skriver
Sin historie om for han har
Papir på han er anderledes -
Og nu fortæller jeg den

Første gang vi mødtes var jeg rystet
Som om han var smidt i
Vasken på for mange grader
Ødelagt og krympet anspændt, indadvendt
Ulykkelig langt fra tryghed
Skulle skubbe til ham før hans hage
Den løftede sig fra brystet
Et lille lam forvirret, skræmt
Man lærer at dukke hovedet når man løber
Panden mod muren for hundredetiende gang
Han stod og kiggede lang tid på mig som
Om at han skulle nives i armen
For at kunne tro på at vi var i det sammen
Musikken tvang livsgnisten frem inde i ham
Byggede sig selv op gennem sine sange
Mens andre lod deres egoer og pinde brænde
Skulle han kun bruge et par
Ører der ikke var hans
For at kunne høre sig selv midt i larmen
Kunne være en inspirationskilde
Men forholdet det dør hvis
Der ikke er modspil
Vil de virkelig udstille ham sådan skal det
I det mindste være med en flot
Ramme omkring og et par pæne ord til

Tvivler på du kender min ven
For folk vender ryggen til hvor
End han går hen
Igen og igen - så han fletter sin pen
Og skriver sin historie om nu hvor han
Har papir på at han er anderledes
Tvivler på du kender min ven
For folk lader ham ikke tænke for sig selv
Igen og igen - så han skriver
Sin historie om for han har
Papir på han er anderledes -
Og nu fortæller jeg den

Længe vidste han ikke hvordan det
Kunne være gået til
At han ikke var en del af noget
Og ikke havde nogen at dele noget med
Så dag for dag samlede han trådene
Nu han bevidst om sit liv
Men skræmt over at have forstået det
Og han er endda en af de heldige
Der har fundet en udtryksform hvor han
Kan finde sig selv i
Det har skabt en ro i ham
Han skal nok klare den
Jeg er mere bekymret for alle dem der
Føler sig for gode til ham
For mig er han symbolet på
Man kan hvad man vil
Uanset hvem man er og hvad man er til
Han er en fuckfinger til dem
Der siger rappen er spild
Vi må kunne finde plads
Til at rumme hinanden
Selvom verden er lille
Og det skal ske nu for jeg
Ved at du ville kede dig
Hvis nu hver en side på
En rubiks kube var hvid
Her kan man ikke bare sætte
Sig på Google og lede
Her donerer man lidt menneskeforståelse og
Et minut af sin tid
Hvad hvis man selv var født ind i en
Kasse og ingen gad at åbne op
Så man kunne få lidt luft og plads og
Have en chance for at blive klar i hovedet?
Og det her er kun en
Brøkdel af hans historie
I får lov til selv at regne resten ud