Mund de Carlo - Bekendt sangtekster (lyrics)

Jeg har en ven med brune
Øjne og bredt smilebånd
Fjerde søn i familien af en kurdisk
Og en mor fra Lebanon
Klarer sig med hvad han har lige ved hånden
Våben i hukommelsen, blokkens
Regler i munden, økonomien i lommen
Nul'te klas' med alle de unge shababs
Delte aviser ud på Blågaards plads
Puf-puf pas
Smidt ud af to skoler, låste ham fast
I systemet
Da det tvang ham til at gå på glas
For fordomme forfølger en nybygger
Det startede bare med at drengene
Flippede 20'ere ud af bycykler
Med alderen blev han bevidst om hvad
Der trak de dybe skygger
Det absurd hvor meget ord som
Race og asyl fylder nu han venner med alle
Men lytter til de rette folk


Gift men han spreder sandhed
Gør sin mami stolt
Aktiv rolle i folkets hus
Job som arabisk tolk
Videre fra de stramme tider
Nørrebro sammenhold

Vi træder ved siden af hinanden hver dag
Vi ku' være hinanden bekendt
Vi træder ved siden af hinanden hver dag
Vi ku' være hinanden bekendt

Jeg har en veninde fra et sted hvor
Alting ik' er lige i nærheden
Hvor der var lydbånd og
Tegneblokke på pigeværelset
Den jyske vestkyst skyllede roen
Familiehjertet til filmskolen sat' et par
Kroner mer' på frimærket
Tilflytter i milleniummets Nørrebro
En mand blev skudt ved hendes
Dør efter den første uge
Som lille slog hun sin fugl ihjel
Ved et uheld da døren slog
Og siden har hun været bange for ting
Der ik' kan ændres og gøres goe
Hun følte sig hjemme, stille og roligt
Med jantelovs fravær og mennesker
Der matchede hende personligt
Givende bydel at bo i
For en der tænker større
Det at skille sig ud i
Forstaden er næsten helt umuligt
Men hun savner de rene gader uden os og larm
Kreativ kedsomhed og bølgerne der bruser frem
Drømmer om at flyve i
Luftballon mod solnedgangen
Og gi' sin datter om opvækst der
Kan gro hendes poler sammen

Vi træder ved siden af hinanden hver dag
Vi ku' være hinanden bekendt
Vi træder ved siden af hinanden hver dag
Vi ku' være hinanden bekendt

Jeg har en homie
Med et af de pulsende egns hjerter
Stretch i ørerne og en
Tolerance tærskel med strækmærker
Han finder timer i døgnet der ik' er der
Ud af en venstreorienteret familie
Med raketter og rækværker
Næstekærligheden er diesel til hans motor
I ungdomshusets kamp hvor politiske aktioner
Mod kapitalismens kvoter og diskrimination
Der kæmper han for den kultur der ku'
Være lige hvad vi har brug for
Vækstlags entreprenør, gi'r branchen kulør
Talenter den chance de søger
Graf og hiphop ambassadør
Sprudlende men skrantende miljøer
Når kommuner har brændt hver en øre
Værdierne piercet fast i mund og
Bryst holder faklen tændt
For hvad hjertebørnene måtte kravle hen
Efter en kunstpause flytte han
Og Nørrebro sammen igen
Da han i 012 overtog sit barndomshjem

Vi træder ved siden af hinanden hver dag
Vi ku' være hinanden bekendt
Vi træder ved siden af hinanden hver dag
Vi ku' være hinanden bekendt

Jeg har en overbo der kom her til i 91
Overvældende kvarter for en
Beskeden eksistens der ikke vil ende
Som småborgerligt stenaldermenneske
Med dem der defineres af hvad
De ser når TV'et tændes
Værten i sin opgang, let at falde til
Fest i det latinamerikanske kælder atallier
Irakisk kæreste, fornyet selvopfattelse
Skålede i linje fem for
Laudrup og dansk genopstandelse
Fuldt udviklet kulturbevidsthed
Humus og Hus Forbi med hjem
Til sit skjulte fristed
Men andels kronen blev
Fordoblet med årtusindeskiftet
Og hang utilsigtet underklassen
Op på krucifikset
Tvang de småt bemidlede til at flytte der fra
Opgangen fyltes med højtlønnede yngre par
Skabte spændinger i by hjerternes lymfekar
Råb og blikke følte hun stod
På mål for deres bekymringer
Men hun har aldrig været i tvivl om at blive
Selv om tilliden til samfundet ik'
Er lige så massiv
Nørrebro'er til hun bæres ud
Af sit tidslomme liv
Og i kælderen kom et kreativt musikkollektiv