Per Vers - Exit sangtekster (lyrics)

Og de kan desværre ikke få lejlighed
Til at høre den radioen for
Det er en af de få plader vi ikke må spille
Er det det nå
Der er stadig noget der er forbudt der havde
Jeg nær sagt at det glæder mig

Det nemmere at inspicere end inspirere
Nemmere at kritisere end kreere
Heromkring er der ingen apati, kun appetit
Vi brygger mens i brokker, mens i hater
Gør hvor andre gør - tør
Mens dem der kolde i røven ligeså stille tør
Og dem der tør, det dem man tryner
Jeg kan ikk' være sikker på
At jeg ikk' hører syner
Men det lød som om at mit
Navn blev nævnt uden begrunding
Hah, jeg vender det døveste øre
Til deres dårlige mudning
Og pikker op, hvor andre slap
For tiden den er knap
Og den knap er de altid klar til at tryk' på
Den er stor og rød og der står "Frygt" på
Men det eneste som vi skal
Frygte det er frygten selv
Så smil til mig og ta' en selfie af din sjæl

Hvorfor blev det ikk' til mere?
End lidt let løb på stedet
Var broen oppe? Var NemID nede?
I kan grine hvis i vil
Men vi bevæger os og i står stille
I kan grine hvis i vil
Men vi bevæger os og i står stille

Det her er ikk' en øl slager
Det er luften der er fyldt med sølvflager
Flimrende frekvenser er fredfyldt
Bag et hjerte der ba banker som en tandbyld
Så spis dine Frosties
Og gør din pligt indtil du skal på hospice
Med alle de andre drømmere der
Fik bank og tæv til de vågnede op som

Tiden tikker, hjerter banker
Tunge tanker, lette anker
Lange skygger, gi' dig tid
Få sekunder, så rykker vi

En dag tættere på
Og hver dag bli'r rysteturen lettere at få
Ved ikk' hvor mange slag
Mit hjerte har tilbage
Tænker på det hver nat, glemmer det hver dag
Det' bagsiden af yolo vi' flokdyr
Men i sidste ende går vi alle solo
Det' ikk' en modebølge, det' en flodbølge
Svøm som en drøm, og du må følge den strøm
Indtil floden bli'r til flatline
Væk som en dråbe i en natteregn
På en villavej, som ingen så for alle sov
Og tiden den er knap, og dagen den er træt
Som et vådt stykke pap, efter en lang nat
Bag et ret og fotofælden sagde klap
Så græd mig en flod, sved mig en so
Og bræk mig en bæk mens jeg venter på at dø

Hver nat når jeg rammer søvnens spejl
Bliver det der var mig til
En bæk med tusind bobler
I hver bobbel svæver der en låst dår
Og bag døren er der en mark hvor
Hver blomst er et muligt liv
Så stiger en af dem op i et åndedrag
I den her krop der ligner den fra i går
Med det samme asymmetriske ansigt
Hvor dagene sætter sig og bliver kortere
Som mellemrummene mellem begravelserne
Midt i det her halvt levede
Liv der ikke kan genstartes
Og som hverken kan tudes
Mediteres eller klippes forfra
Der er lysende sange af sølv i luften
Der er dansende billeder graveret i ilten
Og de er der hele tiden
Hvad enten du ser dem eller ej