Popsi og Krelle - Elefantens Vuggevise sangtekster (lyrics)

[Popsi og Krelle - Elefantens Vuggevise sangtekster lyrics]

Nu tændes der stjerner på himlens blå
Halvmånen løfter sin sabel
Jeg våger, at ikke de slemme mus
Skal liste sig op i din snabel
Sov sødt, lille Jumbo og visselul
Nu bliver skoven så dunkel
Nu sover tante den gamle struds
Og næsehornet, din onkel

Nu kalder i søvne den vilde gnu
I krattet af store lianer
Og aber synger sig selv i søvn
I vugger af grønne bananer
Sov sødt, lille Jumbo, dit lille pus!
Slet intet min ven skal du mangle
I morgen får du en kokosnød
Den kan du bruge som rangle

En zebra tager sin natdragt på
Med sorte og hvide striber
Et flyveegern med lodne ben
Sidder i mørket og piber
Sov sødt, lille Jumbo, nu er du vel mæt?
Du kender ej husmodersorger
En lille plantage på tusinde rør
Dem ska’ vi ha’ syltet i morgen

Hør, tigeren brøler sin aftensang
Og spejder mod alle kanter
Ved vadestedet, med slebet klo
Der lister den sorte panter
Sov tyst, lille Jumbo, dit lille myr
Din nuttede lille rødbede
Du bad mig fortælle et eventyr ­
Nu sover du sødt allerede

Fortolkning for


Tilføj Fortolkning

Om sangen Popsi og Krelle - Elefantens Vuggevise

Tekst: Harald Andreas Hartvig Lund
Melodi: Mogens Jermiin Nissen

Tilføj en udvidet fortolkning

Hvis du ved, hvad udøveren synger om, kan læse "mellem linjerne" og kende sangens historie, kan du tilføje en fortolkning af teksten. Efter verifikation af vores redaktører tilføjer vi det som en officiel fortolkning af sangen!

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z #
Fortolke