Suspekt - Nulpunktet sangtekster (lyrics)

Jeg er blot en blandt mange hovedpersoner
Ca 5, 6 millioner, der lever deres eget liv
Blandt de koner med masser kroner
Der vil skide på folk som os
Med glæde i statuer af eksempel
På at de stod der
Men det er arbejderklassen der når ud
Til de kalder den gængse mængde
Uden at tjene kassen
Fuck overtid hør om at forlænge den
For jeg' sat på planeten for at
Dele mine tanker med andre
Udveksler pinsler så din trivielle
Hverdag kan blive forandret
Interesseret i at sælge plader
Ikk' min sjæl ligesom visse andre
Fuck pis, fuck showbiz
Lad lortet gå op i flammer
For mit 25 år på planeten
Har hidtil været det væreste
Har fucket alle over, venner, familie
Plus min dejlige kæreste
Men fuck jeg ved, hvad jeg snakker om
Når jeg snakker om personlig smerte
Det kræver hårdførhed at ha' så meget lort
Med i tasken - ku bær' den
Men jeg ved du ku' mærk'
Lortet går lige i mellemgulvet
Fik det endelig ud af kroppen
Samvittigheden tilbage på nulpunket
Ved aldrig, hvilken vej jeg vælger
Ved aldrig om det min sjæl jeg sælger
Stået ud på kanten og kigged' udover -
Men aldrig sunket så lavt
Sprunget og ramt nulpunket

Ved aldrig, hvilken vej jeg vælger
Ved aldrig om det min sjæl jeg sælger
Stået ud på kanten og kigged' udover -
Men aldrig sunket så lavt
Sprunget og ramt nulpunket

Jeg er en af mange røvhuller
Der allerede er blevet afskrevet
Men jeg vil gerne høre, hvem
Der har læst afskedsbrevet
Har været væk i noget tid
Men der var det kun min forstand
Der var skrevet
Tænker klart igen, bladet på struben
Træt af at være følelsesladet
Og jeg er før blevet kaldet
En synder af kaliber
Griber kortet så det kan slibe sig
Vej gennem hygspredende skadende
Hvide striber min største forbandelse bliver
Min egen genopstandelse
Fuck min oprindelse og alt det
De skyder skylden på
Der gi'r dårlig dannelse
For det her gudsforladte fartøj har
Efterhånden været en del igennem
Set registeret fra den sorte ende er en
Rigtig fucked up ting man burde glemme
Så den her' dedikeret til min
Bedste ven mig selv til de folk
Der kan føle mig og konstant føler
Sig forfulgt af sort uheld
Men fører faklen videre, kommer op
Af hullet og slider, suger, bunder og skider
Og aldrig la'r sig blive
Overvundet og vilje til
At gøre ting andre aldrig ville gøre
Og lader svinet bide på
Gi'r den snørre og rammer nulpunktet
Ved aldrig, hvilken vej jeg vælger
Ved aldrig om det min sjæl jeg sælger
Stået ud på kanten og kigged' udover -
Men aldrig sunket så lavt
Sprunget og ramt nulpunket

Ved aldrig, hvilken vej jeg vælger
Ved aldrig om det min sjæl jeg sælger
Stået ud på kanten og kigged' udover -
Men aldrig sunket så lavt
Sprunget og ramt nulpunket

Der er ikk mange troværdige
Mennesker blandt os længere
Så det er derfor jeg viser tænder når
Jeg befinder mig i store mængder
Lortet gør det enklere
Falske smil forsvinder
Platte smil bli'r minder
Ligesom ligegyldig snak og bling der blænder
Det FIP plus familien jeg forbinder med
Det lort jeg brænder for
Så det derfor det er de samme fucking folk
Jeg er villig til at tage chancer for
Og den går to veje
Så nu er toget tilbage på sporet igen
Ham der blev omtalt som djævelens
Søn skider på det, betræder jorden igen
Ved at være træt af at lortet
Bliver trukket ud i langdrag
Ligger endelig afstand til
Selvmorderiske tanker og
Hvor'n jeg er nede og skrabe
For den her synder
Hvis ubevidste bønner blev hørt
Er lige blevet vækket
Ved at hans brødre bevidst
Viste hjertet bløder
Og fuldt fortjent tilførte han mig et
Par håndfaste og verbale nakkedrag
Med kærlighed
Der konstant som bølger af det
I et fucking hav
Så nu vil jeg ta' på planeten for
At dele mine tanker med andre
Gode som, dårlige minder
På trods af de forarger
Staver ikke længere hvileløst rundt i
En cocktail og alt brænder
Blækken i armen skræmmer måske folk
Men det personlige'r minder rammer
Idylen restaureret, tvivlen
Fucking halshugget
Tilliden genvundet og ting ført
Tilbage til nulpunktet
Ved aldrig, hvilken vej jeg vælger
Ved aldrig om det min sjæl jeg sælger
Stået ud på kanten og kigged' udover -
Men aldrig sunket så lavt
Sprunget og ramt nulpunket

Ved aldrig, hvilken vej jeg vælger
Ved aldrig om det min sjæl jeg sælger
Stået ud på kanten og kigged' udover -
Men aldrig sunket så lavt
Sprunget og ramt nulpunket