Trepac - Flygtning sangtekster (lyrics)

Hvad fuck skete der
Jeg har brug for et verden der er sigtbar
Så jeg må skære det overflødige fedt fra
Flygt bare, jeg orker ikk' at finde dig

Jeg har noget under skoen
Nogens efterladenskaber
Noget skidt jeg stødte på på livets landevej
Et gennemført eksempel på en taber
Der blandede sig med mennesker der' normale
Rationelle og lægger planer
Han hænger fast i besættelser, fortaber
Sig alt for tit i
Fantasi fortællinger og fabler
Så kedeligt selv væggene de gaber
Med et selvværd så kvælende det
Ender med det dræber
Han smiler, spiller stor i slaget
Han skifter, bliver hurtigt vred
Fordufter, efterlader kun et spor af had
Og bygger sine drømme op for
Blot at splitte lortet ad
Et sandt rod, mangler mandsmod
Og halvgode grunde til at gå
Og blande falsk blod vakler til han velter
Uden at være på talefod
Med andre end sig selv
Så han smutter - smider alt ud

På flugt, han stener stadig rundt
Han syns er stadig sort, selvværdet er i bund
Humøret det er blåt, kuløren den er grå
Tiden råber stop og forsøger' gå i stå
Måske var jeg naiv
Men jeg prøvede bare på at berige
Et miserabelt og forvirret lille liv
Men skyggerne blir' tonstunge
For forkæler man, så ender man som regel med
En utaknemmelig snot unge

Jeg ser ham, men han ser ikk' sig selv
Det blinde øje bruges konsekvent og rituelt
Alligevel er vinkler individuelle
Han overser et hvert signal
Et mentalt trafikuheld
Stifter gæld til verden, men betaler ikk'
Med andet end en malerisk
Forklaring og lidt cannabis
Og verden vælter med når
Korthuset styrter sammen
Lyset brænder ud i begge ender
Når man skyr sin flamme
Jeg ved præcis hvordan det ender
Når man ikk' kan se
Igennem egoismens persienner
Forlig og forlis
Så det' trist når det kæntrer
Og selvhadet vendes mod de mistede venner
Han slås med sit, det' sikkert liv og død
Men bliver nødt til at møde
En verden der er bittersød
Kujoner stikker af, han sagde ikk' et ord
Han endte som en flygtning
Og ja det er en metafor

På flugt, han stener stadig rundt
Han syns er stadig sort, selvværdet er i bund
Humøret det er blåt, kuløren den er grå
Tiden råber stop og forsøger' gå i stå
Måske var jeg naiv
Men jeg prøvede bare på at berige
Et miserabelt og forvirret lille liv
Men skyggerne blir' tonstunge
For forkæler man, så ender man som regel med
En utaknemmelig snot unge

Jeg' blevet far
Har ikk' tid til flere dum' unger
Jeg' blevet far
Har ikk' tid til flere dum' unger
Jeg' blevet far
Har ikk' tid til flere dum' unger
Jeg' blevet far
Har ikk' tid til flere dum' unger
Jeg' blevet far
Har ikk' tid til flere dum' unger