Trepac, Illusionisten - Hyldest Til Mørket sangtekster (lyrics)
[Trepac, Illusionisten - Hyldest Til Mørket sangtekster lyrics]
Der' ro og fred i hovedstaden
Månen har skudt solen ned nu' det bare mig
Og mørket overladt til tosomhed
Skriver strofer ned med blod og sved og tårer
Dedikeret til det
Det det her jeg kan og det jeg lever for
Mit hjerte banker og åbner for mere
(Jeg lever) for jeg er langt fra mit 8 til 4
Det nu at mine tanker de råber og skriger
Og blir' til rim og remser
Og flows på papiret
Jeg står og spytter igennem mørket
Dybt fra sjælen
Hvor der yderst sjældent slipper lys igennem
Kun et stille strejf af lys fra lygtepælen
Et skær der skinner på papiret
Gennem en løs persienne
Og her er dystert men
Det her jeg flygter hen
Dybt inden i mig selv
Det der hvor jeg kan føle mig hjemme
Hvor virkeligheden den for længst
Er lykkeligt glemt og mørket lever i mig
Selv når det blir' lyst igen
Det her er en hyldest til mørket, til natten
Til åndehullet
Tungsindet inspiration midt i tomrummet
Kært barn har mange navne
Og vi slukker lyset til
Ære for vores natteravne
Det her er en hyldest til mørket, til natten
Til åndehullet
Tungsindet inspiration midt i tomrummet
Kært barn har mange navne
Og vi slukker lyset til
Ære for vores natteravne
Når solen brænder ud, månen stiger
Himlen falmer
Når skyggen flyder ud, larmen slukkes
Natten kalder
Når verden går i stå, mørke lyse tårne falder
Kan man høre natteravnene skrige
Månen har skudt solen ned
Så nu' her dødstille dermed sagt
Nu' stjernerne min eneste lyskilde
Hjertebank, tankestrømme
Man føler sig svimmel
Jeg la' de andre drømme mens jeg
Synder med den mørke himmel (Fyrsten)
Jeg kattepoter, la' min maske smuldre
Hoster hjerteblodet op på papiret
Mens natten buldrer
La' mig forføre skyggens åbenlyse faldgruber
Halv tuder for jeg frygter stadig alt slutter
Smukke silhuetter danser i skumringen
Mens jeg mumler mine rim
Med pistolmundingen i mundvigen
Åbenlys, smaskforelsket i en dunkel verden
Halv menneske
Halvt monster under sengen på dit værelse
Det' skræmmende, men det her jeg kravler hen
Med alle de andre natteravne
Til solen melder klar igen
Det kan føles som en byrde
Men det' større end mig
Kalder mig mørkets fyrste
Selvom jeg er mørkeræd
Det her er en hyldest til mørket, til natten
Til åndehullet
Tungsindet inspiration midt i tomrummet
Kært barn har mange navne
Og vi slukker lyset til
Ære for vores natteravne
Det her er en hyldest til mørket, til natten
Til åndehullet
Tungsindet inspiration midt i tomrummet
Kært barn har mange navne
Og vi slukker lyset til
Ære for vores natteravne
Når solen brænder ud, månen stiger
Himlen falmer
Når skyggen flyder ud, larmen slukkes
Natten kalder
Når verden går i stå, mørke lyse tårne falder
Kan man høre natteravnene skrige
Når solen brænder ud, månen stiger
Himlen falmer
Når skyggen flyder ud, larmen slukkes
Natten kalder
Når verden går i stå, mørke lyse tårne falder
Kan man høre natteravnene skrige
Månen har skudt solen ned nu' det bare mig
Og mørket overladt til tosomhed
Skriver strofer ned med blod og sved og tårer
Dedikeret til det
Det det her jeg kan og det jeg lever for
Mit hjerte banker og åbner for mere
(Jeg lever) for jeg er langt fra mit 8 til 4
Det nu at mine tanker de råber og skriger
Og blir' til rim og remser
Og flows på papiret
Jeg står og spytter igennem mørket
Dybt fra sjælen
Hvor der yderst sjældent slipper lys igennem
Kun et stille strejf af lys fra lygtepælen
Et skær der skinner på papiret
Gennem en løs persienne
Og her er dystert men
Det her jeg flygter hen
Dybt inden i mig selv
Det der hvor jeg kan føle mig hjemme
Hvor virkeligheden den for længst
Er lykkeligt glemt og mørket lever i mig
Selv når det blir' lyst igen
Det her er en hyldest til mørket, til natten
Til åndehullet
Tungsindet inspiration midt i tomrummet
Kært barn har mange navne
Og vi slukker lyset til
Ære for vores natteravne
Det her er en hyldest til mørket, til natten
Til åndehullet
Tungsindet inspiration midt i tomrummet
Kært barn har mange navne
Og vi slukker lyset til
Ære for vores natteravne
Når solen brænder ud, månen stiger
Himlen falmer
Når skyggen flyder ud, larmen slukkes
Natten kalder
Når verden går i stå, mørke lyse tårne falder
Kan man høre natteravnene skrige
Månen har skudt solen ned
Så nu' her dødstille dermed sagt
Nu' stjernerne min eneste lyskilde
Hjertebank, tankestrømme
Man føler sig svimmel
Jeg la' de andre drømme mens jeg
Synder med den mørke himmel (Fyrsten)
Jeg kattepoter, la' min maske smuldre
Hoster hjerteblodet op på papiret
Mens natten buldrer
La' mig forføre skyggens åbenlyse faldgruber
Halv tuder for jeg frygter stadig alt slutter
Smukke silhuetter danser i skumringen
Mens jeg mumler mine rim
Med pistolmundingen i mundvigen
Åbenlys, smaskforelsket i en dunkel verden
Halv menneske
Halvt monster under sengen på dit værelse
Det' skræmmende, men det her jeg kravler hen
Med alle de andre natteravne
Til solen melder klar igen
Det kan føles som en byrde
Men det' større end mig
Kalder mig mørkets fyrste
Selvom jeg er mørkeræd
Det her er en hyldest til mørket, til natten
Til åndehullet
Tungsindet inspiration midt i tomrummet
Kært barn har mange navne
Og vi slukker lyset til
Ære for vores natteravne
Det her er en hyldest til mørket, til natten
Til åndehullet
Tungsindet inspiration midt i tomrummet
Kært barn har mange navne
Og vi slukker lyset til
Ære for vores natteravne
Når solen brænder ud, månen stiger
Himlen falmer
Når skyggen flyder ud, larmen slukkes
Natten kalder
Når verden går i stå, mørke lyse tårne falder
Kan man høre natteravnene skrige
Når solen brænder ud, månen stiger
Himlen falmer
Når skyggen flyder ud, larmen slukkes
Natten kalder
Når verden går i stå, mørke lyse tårne falder
Kan man høre natteravnene skrige