bobby shams - Sjælens Farve sangtekster (lyrics)
[bobby shams - Sjælens Farve sangtekster lyrics]
Hun var smuk - Hendes hår var flammer
Med store og nøgne borende øjne
Der brændte din facade – Ikke en
Pige du ku score med løgne
Universelt vidunderlig men ikke let at vind
Hjertet blev forfærdet hvis det
Kom tæt på hende
Så uden grundlag – Prøvede man
At benægt hendes sind
I håbet om at hun virkelig
Ikk var den perfektе kvinde
Hun var langt mere еnd den smukke dukke
Den goe pige intellektuel – Hendes tanker
Den smukkeste poesi
Respekterede sig selv – Holdte ikke peng’ kær
For folk man kan købe er
I forvejen ingen ting værd
Så den der fik hende var en heldig man
Og hun græd af smerte da hun
Sku sige farvel for han
Var dyb – Et smukt sind – Rolig og så
Folk i øjnene når han mødte dem –
Ikke hvilke sko de havde på
Behandlede ikke folk ud fra
Hvad der ramte øjet
Var træt af pop-prinsesser der elskede
At rend’ på strøget
Havde fået sit hjerte hukket i stykker
Af piger der lod sig købe
Af de smukkeste smykker
Men hende her var ikke hjernedød
Så hans ærinde lød
På at blænde hende med glimt i
Øjet der reflekterede hans hjertes glød
Så de blev de bedste venner
De blev fortrolige
Deres intime samtaler blev til
Deres flettede hænder
Snart sneg han sig ind i hendes
Hjerte ligesom en kælen larve
Og hun opdagede det aldrig da han
Var camoufleret af Sjælens Farve
De var et par – Unikt – Som ingen andre
Gav et nyt syn til kærlighedens
Ellers så blinde tanker
De tegnede godt - Sjælens farve malede rammen
Deres øjne skabte en dimension hvor kun
De to ku tale sammen
På tværs af stjerner – Transcenderede
De tid og sted
En strøm af følelser der bliver
Ved med at hive ned
Gjorde de ensomme jaloux - Og
Folk med penge nervøs’
At kærlighed ku være så
Ægte og betingelsesløs
De var dem selv i hinanden
– Ingen maske forvirrer
Tog sammen afstand fra pop-verden
Og dets falske værdier
To af romancens elever – Der
Stræbte for at lære
Men fra primitive familier - Der
Ville dræbe for ære
De blev knust - hun blev
Sendt - Til deres hjemland
Givet væk som en ting
Til en forudbestemt mand
Denne pige, smuk, varm, skarp som en ørn
Forkortet ned til en simpel slave
Der bare sku få børn
Og hendes tårer brændte
Ku ikke dæmpe smerten
Havde inderligt lyst – Men ku
Ikke fortsætte i denne verden
Tog en kniv – Tog sit liv
– Skar i sit hjertets fort
Og i et uendeligt skrig af sorg
– Så var smerten borte
Men hun vendte tilbage til en dag
– Gav ham det tætteste kram
Sagde at det hele nok sku gå
- At hun elskede ham
Så stod han op – Alene -
Indså at drømmen var ovre
Hans hjerte ville løbe væk sammen
Med strømmen af tårer
De ting havde ingen ende
Gik lange ture i håb om inden længe
At høre hende i vindens stemme
Han var tom – Helt blank – Vel i helvede
For sjælen viskes ud af at
Sige farvel til sin elskede
Kærlighedens frihedskæmper
- nu en mand i et bur lænket af dem der ikke
Kendte sjælens sande natur
Indhentet af dem der aldrig
Ku blive brændende forelsket
Ægte kærlighed kan være alt
For skræmmende for mennesket sjælens Farve
Med store og nøgne borende øjne
Der brændte din facade – Ikke en
Pige du ku score med løgne
Universelt vidunderlig men ikke let at vind
Hjertet blev forfærdet hvis det
Kom tæt på hende
Så uden grundlag – Prøvede man
At benægt hendes sind
I håbet om at hun virkelig
Ikk var den perfektе kvinde
Hun var langt mere еnd den smukke dukke
Den goe pige intellektuel – Hendes tanker
Den smukkeste poesi
Respekterede sig selv – Holdte ikke peng’ kær
For folk man kan købe er
I forvejen ingen ting værd
Så den der fik hende var en heldig man
Og hun græd af smerte da hun
Sku sige farvel for han
Var dyb – Et smukt sind – Rolig og så
Folk i øjnene når han mødte dem –
Ikke hvilke sko de havde på
Behandlede ikke folk ud fra
Hvad der ramte øjet
Var træt af pop-prinsesser der elskede
At rend’ på strøget
Havde fået sit hjerte hukket i stykker
Af piger der lod sig købe
Af de smukkeste smykker
Men hende her var ikke hjernedød
Så hans ærinde lød
På at blænde hende med glimt i
Øjet der reflekterede hans hjertes glød
Så de blev de bedste venner
De blev fortrolige
Deres intime samtaler blev til
Deres flettede hænder
Snart sneg han sig ind i hendes
Hjerte ligesom en kælen larve
Og hun opdagede det aldrig da han
Var camoufleret af Sjælens Farve
De var et par – Unikt – Som ingen andre
Gav et nyt syn til kærlighedens
Ellers så blinde tanker
De tegnede godt - Sjælens farve malede rammen
Deres øjne skabte en dimension hvor kun
De to ku tale sammen
På tværs af stjerner – Transcenderede
De tid og sted
En strøm af følelser der bliver
Ved med at hive ned
Gjorde de ensomme jaloux - Og
Folk med penge nervøs’
At kærlighed ku være så
Ægte og betingelsesløs
De var dem selv i hinanden
– Ingen maske forvirrer
Tog sammen afstand fra pop-verden
Og dets falske værdier
To af romancens elever – Der
Stræbte for at lære
Men fra primitive familier - Der
Ville dræbe for ære
De blev knust - hun blev
Sendt - Til deres hjemland
Givet væk som en ting
Til en forudbestemt mand
Denne pige, smuk, varm, skarp som en ørn
Forkortet ned til en simpel slave
Der bare sku få børn
Og hendes tårer brændte
Ku ikke dæmpe smerten
Havde inderligt lyst – Men ku
Ikke fortsætte i denne verden
Tog en kniv – Tog sit liv
– Skar i sit hjertets fort
Og i et uendeligt skrig af sorg
– Så var smerten borte
Men hun vendte tilbage til en dag
– Gav ham det tætteste kram
Sagde at det hele nok sku gå
- At hun elskede ham
Så stod han op – Alene -
Indså at drømmen var ovre
Hans hjerte ville løbe væk sammen
Med strømmen af tårer
De ting havde ingen ende
Gik lange ture i håb om inden længe
At høre hende i vindens stemme
Han var tom – Helt blank – Vel i helvede
For sjælen viskes ud af at
Sige farvel til sin elskede
Kærlighedens frihedskæmper
- nu en mand i et bur lænket af dem der ikke
Kendte sjælens sande natur
Indhentet af dem der aldrig
Ku blive brændende forelsket
Ægte kærlighed kan være alt
For skræmmende for mennesket sjælens Farve