Thomas Buttenschøn, Kajsa Vala - Køter (Prolog) sangtekster (lyrics)
[Thomas Buttenschøn, Kajsa Vala - Køter Prolog sangtekster lyrics]
Hun sidder lig' så stille
Slubrer kaffe søndag formiddag
Hun vrikker lidt med foden
I takt til musikkens slag
Hun si’r at solen skinner
Åh så smukt når det er vinter
Tænk engang at tiden går
Nu rammer jeg mit efterår
Det er ikke til at fatte
At hun har været min engang
Hun spørger om jeg vil skrue op
For hun er vild med den der sang
Hun si'r den handler om en pige
Der rejser til en større by
En helt almindelig pige
Og jeg ved godt at hun nok
Ska' finde vej og det bliver uden mig
Og jeg ved godt at hun nok
Ska’ finde guld for regnbuens ende
Og jeg ved at hun har lært mig noget
At timing er som go'e råd
Jeg sidder som en doven køter
Og ser på flyttefolk der går og flytter
Rundt med vores hundehus
Nu sidder jeg tilbage og tænker:
"Hvorfor sku' det ende så'n?"
Jeg gider ikk' at klage
You'll win and then you'll lose some
Og selvom kampen den er tabt
Så dermed la' det ikk’ vær’ sagt at
Saftevand har været saft
Jeg sætter mig på gulvet
Og jeg fryser, mangler energi
Som lejligheden her
Er jeg tømt for møbler indeni
Hun råber noget jeg ikk' sku’ høre
Ja, hun rejser med mit go'e humør
Hva' svarer man så til det, sufflør?
For jeg ved godt at hun nok
Ska' finde vej og det bliver uden mig
Ja, jeg ved godt at hun nok
Ska’ finde guld for regnbuens ende
Og jeg ved at jeg har lært hende noget
Om bandeord og brug af sproget
Og jeg gør lidt som en halvsløj køter
Da hun ta'r de sidste møbler, hun si'r:
"Det var vist det sidste læs"
Hvorfor ska' livet være så hårdt?
Ja, hvorfor elsker hun Morten Korch?
Hvorfor ska' jeg dvæle ved
Om det her nu er kærlighed?
Og jeg ved da godt vi har problemer
For jeg er dum og streng som ham Sankt Peter
Hun bad mig om at lukke op
Jeg gjorde det ikk' så hun fik nok
Og det er længe siden nu
At toget kørt' af sporet her
Vi fulgtes ad langs skinnerne som
To dumme, døvblinde passagerer
Og vi nåede til en fin station
Hvor hun smed mig uden jeg kendte nogen
Jeg følt' mig ensom og forladt
Lidt ligesom Stein Baggers kone
Og jeg ved godt at hun nok
Ska' finde vej og det bliver uden mig
Ja, jeg ved godt at hun nok
Ska' finde guld for regnbuens ende
Og jeg ved hun bar' vil lære mig noget
Ja, jeg ved det' derfor hun er gået
Og nu dør jeg som en gammel køter for
Hun ser barnet præsten døber
Så' barnets liv lige gået i gang
Og her er en simpel køtersang
Slubrer kaffe søndag formiddag
Hun vrikker lidt med foden
I takt til musikkens slag
Hun si’r at solen skinner
Åh så smukt når det er vinter
Tænk engang at tiden går
Nu rammer jeg mit efterår
Det er ikke til at fatte
At hun har været min engang
Hun spørger om jeg vil skrue op
For hun er vild med den der sang
Hun si'r den handler om en pige
Der rejser til en større by
En helt almindelig pige
Og jeg ved godt at hun nok
Ska' finde vej og det bliver uden mig
Og jeg ved godt at hun nok
Ska’ finde guld for regnbuens ende
Og jeg ved at hun har lært mig noget
At timing er som go'e råd
Jeg sidder som en doven køter
Og ser på flyttefolk der går og flytter
Rundt med vores hundehus
Nu sidder jeg tilbage og tænker:
"Hvorfor sku' det ende så'n?"
Jeg gider ikk' at klage
You'll win and then you'll lose some
Og selvom kampen den er tabt
Så dermed la' det ikk’ vær’ sagt at
Saftevand har været saft
Jeg sætter mig på gulvet
Og jeg fryser, mangler energi
Som lejligheden her
Er jeg tømt for møbler indeni
Hun råber noget jeg ikk' sku’ høre
Ja, hun rejser med mit go'e humør
Hva' svarer man så til det, sufflør?
For jeg ved godt at hun nok
Ska' finde vej og det bliver uden mig
Ja, jeg ved godt at hun nok
Ska’ finde guld for regnbuens ende
Og jeg ved at jeg har lært hende noget
Om bandeord og brug af sproget
Og jeg gør lidt som en halvsløj køter
Da hun ta'r de sidste møbler, hun si'r:
"Det var vist det sidste læs"
Hvorfor ska' livet være så hårdt?
Ja, hvorfor elsker hun Morten Korch?
Hvorfor ska' jeg dvæle ved
Om det her nu er kærlighed?
Og jeg ved da godt vi har problemer
For jeg er dum og streng som ham Sankt Peter
Hun bad mig om at lukke op
Jeg gjorde det ikk' så hun fik nok
Og det er længe siden nu
At toget kørt' af sporet her
Vi fulgtes ad langs skinnerne som
To dumme, døvblinde passagerer
Og vi nåede til en fin station
Hvor hun smed mig uden jeg kendte nogen
Jeg følt' mig ensom og forladt
Lidt ligesom Stein Baggers kone
Og jeg ved godt at hun nok
Ska' finde vej og det bliver uden mig
Ja, jeg ved godt at hun nok
Ska' finde guld for regnbuens ende
Og jeg ved hun bar' vil lære mig noget
Ja, jeg ved det' derfor hun er gået
Og nu dør jeg som en gammel køter for
Hun ser barnet præsten døber
Så' barnets liv lige gået i gang
Og her er en simpel køtersang