Ahmad Soussi - Ørkenen & Sandet sangtekster (lyrics)
[Ahmad Soussi - Ørkenen & Sandet sangtekster lyrics]
Jeg var engang et lillebarn
Der var vildfaren
De gav op på mig, sagde de til min mor og far
De mente, jeg var nyttesløs, altid useriøs
Langtfra ambitiøs, bliver aldrig generøs
De kunne allerede se, hvem jeg var
De var klar
Til at se min storbror i en mindre eksemplar
Elskede min stor bror, gik i hans fodspor
Jeg gik igennem faser med
En grædende træt mor gjorde i mit indre, jeg
Vågnede med en smerte, ingen ku' lindre
Billeder i hovedet, da jeg var mindre
Husker jeg ikke ville stav'
Ikke ville lav' min opgav'
Gik fra time med en dårlig nerve
Et bjerg, et hav af brev' i brevkassen
Uanstændig i klassen
Igen har jeg glemt tasken
De andre er blevet voldelig'
Adfærden er hjernevasket
Intet håb i mig, mit sind er belastet
Ligemeget hvor mange gange din krop er faldet
Ligemeget hvor mange gange du blev forbandet
Findes der en vej gennem ørkenen og sandet
Ligemeget hvor mange gange din
Drøm blev skrotet
Ligemeget hvor mange gange de fik dig stoppet
Findes der en vej til prinsessen og slottet
En period', ingen forstod
Jeg svedte blod, ondt i mit hoved
Ondt i min fod
Fremmed klod', som ikke var på mod'
Lam og forskruet, forvirrende rod
Smerte indgroet, følelserne under min hud
Et liv der er problematisk
Som de påstod var statisk psykopatisk
Fanatisk
De gav op på mig, forlod mig i mørke stunder
Lod mig bukke under, mange år sagde de
Jeg var dummere
Gjorde ondt på mig, de smed mig bare til sid'
Jeg var bare endnu et forvirret individ
Verden var stor, der var ingen
Der kunne føle mig
Nederst på skalaen, intet ku' forøge mig
Det gav styrke til at bygge mig selv
Til at vise alle der så ned
På mig min drøm er Real
Jeg vil overvæld' - vis, ikke fortæl
Fokusere, vis hvad jeg duer til
Ligemeget hvor mange gange din krop er faldet
Ligemeget hvor mange gange du blev forbandet
Findes der en vej gennem ørkenen og sandet
Ligemeget hvor mange gange din
Drøm blev skrottet
Ligemeget hvor mange gange de fik dig stoppet
Findes der en vej til prinsessen og slottet
Nu' jeg 10 klasse
Efter en masse har jeg fortjent pladsen
For at tilpasse, gør dem alle tilfredse
Smide min kolde maske, huske min skoletaske
Se enden tunnelen, deres taler er så falske
Dårligt selvværd, eksisterer ikke mere
At falde sammen fik mig bare
Til at kæmpe mere
Jeg havde indespærret gode ting
Jeg indebærer nu' jeg optimeret, motiveret
Svær at provokere
Et nyt kapitel er det eneste, jeg ser
Min fortid har gjort mig til den, jeg er
Fra en dreng til en mand, fornuftig, elegant
Sved panden, fandt ud af sin
Labyrint, sejr i land, bedre forstand
Igennem en del, jeg ser bort fra det
Fokusere på at udrette
Lader ingen styre mig, tyre mig
Eller forstyrre mig tro mig jeg hygger mig
Nu' jeg endelig parat
Og min tid den er dyrebar
Der var vildfaren
De gav op på mig, sagde de til min mor og far
De mente, jeg var nyttesløs, altid useriøs
Langtfra ambitiøs, bliver aldrig generøs
De kunne allerede se, hvem jeg var
De var klar
Til at se min storbror i en mindre eksemplar
Elskede min stor bror, gik i hans fodspor
Jeg gik igennem faser med
En grædende træt mor gjorde i mit indre, jeg
Vågnede med en smerte, ingen ku' lindre
Billeder i hovedet, da jeg var mindre
Husker jeg ikke ville stav'
Ikke ville lav' min opgav'
Gik fra time med en dårlig nerve
Et bjerg, et hav af brev' i brevkassen
Uanstændig i klassen
Igen har jeg glemt tasken
De andre er blevet voldelig'
Adfærden er hjernevasket
Intet håb i mig, mit sind er belastet
Ligemeget hvor mange gange din krop er faldet
Ligemeget hvor mange gange du blev forbandet
Findes der en vej gennem ørkenen og sandet
Ligemeget hvor mange gange din
Drøm blev skrotet
Ligemeget hvor mange gange de fik dig stoppet
Findes der en vej til prinsessen og slottet
En period', ingen forstod
Jeg svedte blod, ondt i mit hoved
Ondt i min fod
Fremmed klod', som ikke var på mod'
Lam og forskruet, forvirrende rod
Smerte indgroet, følelserne under min hud
Et liv der er problematisk
Som de påstod var statisk psykopatisk
Fanatisk
De gav op på mig, forlod mig i mørke stunder
Lod mig bukke under, mange år sagde de
Jeg var dummere
Gjorde ondt på mig, de smed mig bare til sid'
Jeg var bare endnu et forvirret individ
Verden var stor, der var ingen
Der kunne føle mig
Nederst på skalaen, intet ku' forøge mig
Det gav styrke til at bygge mig selv
Til at vise alle der så ned
På mig min drøm er Real
Jeg vil overvæld' - vis, ikke fortæl
Fokusere, vis hvad jeg duer til
Ligemeget hvor mange gange din krop er faldet
Ligemeget hvor mange gange du blev forbandet
Findes der en vej gennem ørkenen og sandet
Ligemeget hvor mange gange din
Drøm blev skrottet
Ligemeget hvor mange gange de fik dig stoppet
Findes der en vej til prinsessen og slottet
Nu' jeg 10 klasse
Efter en masse har jeg fortjent pladsen
For at tilpasse, gør dem alle tilfredse
Smide min kolde maske, huske min skoletaske
Se enden tunnelen, deres taler er så falske
Dårligt selvværd, eksisterer ikke mere
At falde sammen fik mig bare
Til at kæmpe mere
Jeg havde indespærret gode ting
Jeg indebærer nu' jeg optimeret, motiveret
Svær at provokere
Et nyt kapitel er det eneste, jeg ser
Min fortid har gjort mig til den, jeg er
Fra en dreng til en mand, fornuftig, elegant
Sved panden, fandt ud af sin
Labyrint, sejr i land, bedre forstand
Igennem en del, jeg ser bort fra det
Fokusere på at udrette
Lader ingen styre mig, tyre mig
Eller forstyrre mig tro mig jeg hygger mig
Nu' jeg endelig parat
Og min tid den er dyrebar