Allan Olsen - Vintersol sangtekster (lyrics)
[Allan Olsen - Vintersol sangtekster lyrics]
Nu kigger hun på bryllup med en
Prins og én fra Shanghai
Og man tar' sig i at mumle ikke
For højt men ud det skal det
At i sin tid fik vi piger
Der var lisså gule som hende
Og for den sags skyld betragtede os
Som lisså prins som ham
Se nu hilser hun på snobber
Fra sit elopvarmede vattæppe
Så aftentam en anden én kan
Snige sig ud imens
Men lige da frakken rammer nakken
Blir der sandelig suttet tænder
Om man nu har husket nøglen for
Hun går snart i seng
Vi mødtes til en nadver lige da
Smøgerne steg til en trediver
Mer' for altervinens skyld end
Pastorens triste suk
Som slagtekvæg der bøjer sig
For snakkens kastagnetter
Så vi boltpistolen spejle sig
I hinandens blik
Og pludselig var man totakts med
Vekselstrøm og to tallerkener
Ikke fordi hun overgår en anden én som kok
Hun er sær på nye måder og
Man selv har mistet Pejling
Med at pine livet ud af andre end én selv
Tænk at de her horn ku stækkes
Tænk at vintersol ku vækkes
Tænk at de her 375 ku varmes op
Den hér lugt af uld det regner på
Det dér glemte hva' så vil du noget?
Og så kom hun vist fra landsbyen
Maria Magdalene
Ingen dansesko skal blankes ingen
Fine ord skal vankes
Vi behøver ikke puste os op
Og prale med vores ar
Man har sine hun har hendes
Skønt vi ryger samme mærke
Og med vilje ka' komme til at lægge
En 10 styks når man går
3 prikker over tom'len
Skabt under sydkorshimmelen
Tro og håb og kærlighed
Og nu forlænget lukketid
Tænk at mørke helt ka glemmes
Tænk at de hér sejl ku strammes
Tænk at de her 37, 5 ku varmes op
Hun havde ikke så meget med sig
Af habengut og pikpak
Og alligevel fyldes stuen her
Af hendes rige hoste
Som en schäferhvalp der leger
Med en blikspand henover brosten
Tænk at de hér horn ku stækkes
Tænk at vintersol ku vækkes
Tænk at de her 375 ku varmes op
Hun griner ikke men smiler let
Hun dufter ikke men lugter godt
Hun kom vist hertil fra landsbyen
Maria Magdalene
Prins og én fra Shanghai
Og man tar' sig i at mumle ikke
For højt men ud det skal det
At i sin tid fik vi piger
Der var lisså gule som hende
Og for den sags skyld betragtede os
Som lisså prins som ham
Se nu hilser hun på snobber
Fra sit elopvarmede vattæppe
Så aftentam en anden én kan
Snige sig ud imens
Men lige da frakken rammer nakken
Blir der sandelig suttet tænder
Om man nu har husket nøglen for
Hun går snart i seng
Vi mødtes til en nadver lige da
Smøgerne steg til en trediver
Mer' for altervinens skyld end
Pastorens triste suk
Som slagtekvæg der bøjer sig
For snakkens kastagnetter
Så vi boltpistolen spejle sig
I hinandens blik
Og pludselig var man totakts med
Vekselstrøm og to tallerkener
Ikke fordi hun overgår en anden én som kok
Hun er sær på nye måder og
Man selv har mistet Pejling
Med at pine livet ud af andre end én selv
Tænk at de her horn ku stækkes
Tænk at vintersol ku vækkes
Tænk at de her 375 ku varmes op
Den hér lugt af uld det regner på
Det dér glemte hva' så vil du noget?
Og så kom hun vist fra landsbyen
Maria Magdalene
Ingen dansesko skal blankes ingen
Fine ord skal vankes
Vi behøver ikke puste os op
Og prale med vores ar
Man har sine hun har hendes
Skønt vi ryger samme mærke
Og med vilje ka' komme til at lægge
En 10 styks når man går
3 prikker over tom'len
Skabt under sydkorshimmelen
Tro og håb og kærlighed
Og nu forlænget lukketid
Tænk at mørke helt ka glemmes
Tænk at de hér sejl ku strammes
Tænk at de her 37, 5 ku varmes op
Hun havde ikke så meget med sig
Af habengut og pikpak
Og alligevel fyldes stuen her
Af hendes rige hoste
Som en schäferhvalp der leger
Med en blikspand henover brosten
Tænk at de hér horn ku stækkes
Tænk at vintersol ku vækkes
Tænk at de her 375 ku varmes op
Hun griner ikke men smiler let
Hun dufter ikke men lugter godt
Hun kom vist hertil fra landsbyen
Maria Magdalene