Bikstok - Spøgelser sangtekster (lyrics)
[Bikstok - Spøgelser sangtekster lyrics]
Jeg ved ikk', hva' de tænker på
Men der' ting, som de ikk' ka' nå
Og det' derfor, de ikk' tør gå
I tunneller under byerne
Månen gemmer sig bag skyerne
Nogen gange er det bedst at gå alene i mørket
Du nåed' ikk' dit tog, og nu står du der
Højbanen den er kold, af helvede til
Og du vil spørge folk, om der kommer flere
For højbanen den er kold
Og frosten vælter ind
Og det' som om, ingen hører dig
Dine fødder fryser fast - ka' ikk' røre sig
Og du' død indeni, men det aner du ikk'
Leder efter mere smerte
Så din hånd siger klik
Bly penetrerer stof, hud og blære
Hævnen rammer hårdt, gør det endnu værre
For den er som en boomerang
Der aldrig lander strandet på en tør perron
Og sneen falder tungt
Men du' aldrig alene, selv når du tror det
Fortabte sjæle driver rundt ved byens porte
De si'r
Du puster dig op for ikk' at virk' svag
De ved
Du kørt' forkert og kommer ikk' tilbage
Et fejltrin leder videre til det næste
Hvis du ikk' ka' mærk'
Dit hjerte under vesten
Jeg ved ikk', hva' de tænker på
Men der' ting, som de ikk' ka' nå
Og det' derfor, de ikk' tør gå alene i mørket
I tunneller under byerne
Månen gemmer sig bag skyerne
Nogen gange er det bedst at gå alene i mørket
Ligger inde i kisten, jeg vil ud ud
De fandt mig under klinten på Mandehoved
Og nu man ormemad, endnu et faneblad
Ham der slap den varme gule svine
Han er ordentlig glad
Det gik klamt, det bli'r
Varmt, kroppen vælter, den bli'r lam
Ingen larm
Kun et ekko der ringed' fra en alarm
Ligger kold midt i en blodpøl
Som en boreplatform midt ude i Nordsøen
Når de kommer, får man kold' gys
Når de åbner bagsmækken, blænder det baglys
Jeg ved, det er min sidste tur
Rigor Mortis kommer, nu finder jeg min figur
Man er død mand
De behandler en som kreaturer
Dødt kød, mand, mmhh
Ligger nede i kisten, jeg vil ud, ud
De fandt mig under klinten på Mandehoved
Jeg ved ikk', hva' de tænker på
Men der' ting, som de ikk' ka' nå
Og det' derfor, de ikk' tør gå alene i mørket
I tunneller under byerne
Månen gemmer sig bag skyerne
Nogen gange er det bedst at gå alene i mørket
Jeg tænker ikk' mer', føler ikk'
Den tid den er forbi
Ruller gaderne på jagt, fylder hullet indeni
Trækker vod i mit net, finder dem der frygter
Finder liv, slukker lyset i deres lygter
Svæver hen over din seng
Når du ikk' er vågen
Kold dis i dit hjem, kommer ind med tågen
Se, livet det forsvinder nu
En død snor som jeg binder nu
Og hvis du prøver at stikke af
Og løber i verden ud
Ja hvis vi finder dig i dag
Så trækker vi smerten ud
For der' masser' af plads i vores fængsel
Du har masser af plads i din længsel
Men du vil aldrig slippe af med spøgelser
Med spøgelser
Jeg ved ikk', hva' de tænker på
Men der' ting, som de ikk' ka' nå
Og det' derfor, de ikk' tør gå alene i mørket
I tunneller under byerne
Månen gemmer sig bag skyerne
Nogen gange er det bedst at gå alene i mørket
Men der' ting, som de ikk' ka' nå
Og det' derfor, de ikk' tør gå
I tunneller under byerne
Månen gemmer sig bag skyerne
Nogen gange er det bedst at gå alene i mørket
Du nåed' ikk' dit tog, og nu står du der
Højbanen den er kold, af helvede til
Og du vil spørge folk, om der kommer flere
For højbanen den er kold
Og frosten vælter ind
Og det' som om, ingen hører dig
Dine fødder fryser fast - ka' ikk' røre sig
Og du' død indeni, men det aner du ikk'
Leder efter mere smerte
Så din hånd siger klik
Bly penetrerer stof, hud og blære
Hævnen rammer hårdt, gør det endnu værre
For den er som en boomerang
Der aldrig lander strandet på en tør perron
Og sneen falder tungt
Men du' aldrig alene, selv når du tror det
Fortabte sjæle driver rundt ved byens porte
De si'r
Du puster dig op for ikk' at virk' svag
De ved
Du kørt' forkert og kommer ikk' tilbage
Et fejltrin leder videre til det næste
Hvis du ikk' ka' mærk'
Dit hjerte under vesten
Jeg ved ikk', hva' de tænker på
Men der' ting, som de ikk' ka' nå
Og det' derfor, de ikk' tør gå alene i mørket
I tunneller under byerne
Månen gemmer sig bag skyerne
Nogen gange er det bedst at gå alene i mørket
Ligger inde i kisten, jeg vil ud ud
De fandt mig under klinten på Mandehoved
Og nu man ormemad, endnu et faneblad
Ham der slap den varme gule svine
Han er ordentlig glad
Det gik klamt, det bli'r
Varmt, kroppen vælter, den bli'r lam
Ingen larm
Kun et ekko der ringed' fra en alarm
Ligger kold midt i en blodpøl
Som en boreplatform midt ude i Nordsøen
Når de kommer, får man kold' gys
Når de åbner bagsmækken, blænder det baglys
Jeg ved, det er min sidste tur
Rigor Mortis kommer, nu finder jeg min figur
Man er død mand
De behandler en som kreaturer
Dødt kød, mand, mmhh
Ligger nede i kisten, jeg vil ud, ud
De fandt mig under klinten på Mandehoved
Jeg ved ikk', hva' de tænker på
Men der' ting, som de ikk' ka' nå
Og det' derfor, de ikk' tør gå alene i mørket
I tunneller under byerne
Månen gemmer sig bag skyerne
Nogen gange er det bedst at gå alene i mørket
Jeg tænker ikk' mer', føler ikk'
Den tid den er forbi
Ruller gaderne på jagt, fylder hullet indeni
Trækker vod i mit net, finder dem der frygter
Finder liv, slukker lyset i deres lygter
Svæver hen over din seng
Når du ikk' er vågen
Kold dis i dit hjem, kommer ind med tågen
Se, livet det forsvinder nu
En død snor som jeg binder nu
Og hvis du prøver at stikke af
Og løber i verden ud
Ja hvis vi finder dig i dag
Så trækker vi smerten ud
For der' masser' af plads i vores fængsel
Du har masser af plads i din længsel
Men du vil aldrig slippe af med spøgelser
Med spøgelser
Jeg ved ikk', hva' de tænker på
Men der' ting, som de ikk' ka' nå
Og det' derfor, de ikk' tør gå alene i mørket
I tunneller under byerne
Månen gemmer sig bag skyerne
Nogen gange er det bedst at gå alene i mørket