Clemens - Den Anden Verden sangtekster (lyrics)

[Clemens - Den Anden Verden sangtekster lyrics]

Vi gik igennem regnskabets Time
For at nå til den Anden Verden
Yo yo

Jeg prøver ikke at spille
Vigtig - jeg føler bare pligt ti’
At gøre det, jeg mener er rigtig’
Jeg beklager - desværre bevæger
Jeg mig uforsigtigt så folk bli’r chokered’
Når mine ideer formerer
Sig til det ekstreme - det
Er Clemens - problemet
Barnet der aldrig passed’ ind i systemet
Jeg hører ikke til her - har set nok
Jeg behøver ikke at se mer’
Jeg skrider - jeg må - jeg skal nå vider’
Men jeg bli’r holdt tilbage af mine grå sider
Det er rå tider - mine åndelige
Brødre kalder det en kold tid
Mentalt har jeg udviklet mig
Til en voldsbride



Det er mit forsvar - følelser gør dig sårbar
Jeg slår hårdt, når mine slår fra
Har set mere end din fuckin’ morfar
For jeg færdes tæt på kanten -
Lader mig ikke præge af janten
Et liv er som at vandre på
Knive - jeg foretrak at danse
I en verden af rim - det
Er min stil - min fristil
Præger mig - jeg blærer mig
Selv når jeg er i civil
Jeg selv troede bare, det var fantasispil
Men nu overta’r det mig - jeg er ramt let
På grænsen til galskab som Hamlet
Flygter til stedet
Hvor det ikke er skamfuldt at være skamplet
I kalder det mentalt fravær
Men mit syn er det eneste
Der skiller mig fra jer - og det jeg ser
Nutildags - vækker ubehag
Så yo, jeg vil altid være utilfreds

Så længe min natur skal hold’s under kontrol
Står jeg tilbage med en uhørt, undertrykt
Fanden i voldsk del af mig selv - ham der
Er klar til at slå ihjel
Ham der ikk’ kan gi’ en
Skid for noget som helst

For meget gjorde ham ligeglad -
Han blev skabt af massemedier
Opdraget af lig’så meget sygt
Som du har set i TV og
På computerskærmen, på gaden, aviser, biffen
Tegneserier det er ham, du lærer at kende
Når du møder mig på CD’er

Han er en hård mand - men yo, det er sådan
At jo større et udtryk man er
Des flere indtryk får man
Og jeg har svært ved at se
Hvordan jeg skal ku’ rumme fler’
Så jeg ber MC’er, lad vær’ at dumme jer
Det kan hurtigt komme til at se slemt ud
I et tankeløst sekund begår han
Brud på det 5 bud
Formuleret af den glemte gud
Men yo - fuck det
Han hører kun til i den anden verden
Det kan du nok se

Den anden verden - mit tilflugtssted
Det er sørgeligt at se
Hvor mange der vil flygte med
Fra et luksuriøst liv i elendighed
Gi’ os lidt fred – jo, tak for venlighed’n

Den anden verden – mit tilflugtssted
Det er sørgeligt at se
Hvor mange der vil flygte med
Fra et luksuriøst liv i elendighed
Gi’ mig lidt fred – jo, tak for venlighed’n

Jo mer jeg indser - des
Mindre gi’r det mening
Skovbrand, tøndedumpning, forurening
Biludstødning, industriaffald
Giftig kunstgødning
Store dele af det vi spilder
Symboliseres med et dødningeho’d
- hele bygninger farvet sorte af sod
Hvor meget bly og kviksølv har jeg
I blod’t - er mængden groet?
Sjældne dyrs skind er ligemed eksklusiv mode
Facts der får mig til at miste mit livsmod
Og jeg har ellers masser af tid til gode
Må råde bod på det rod
- findes der en metode?
Mit ho’d bli’r tunger’ og tunger’
Jeg ser uskyldige unger bukke
Under for hunger
Skolebørn skudt ned på åben gade - krig
Blodbad alt det skade had kan efterlade
Hvad med fred? - jeg er
Nød’ til at være ligeglad
For de vil ha’ mig til at reagere i vrede
En vred ung mand sat under
Hård disciplin og pin’
Kan meget nemt gøres til dræbermaskin’
En marionetdukke klar til at slukke
Lyset for enhver - ingen er udelukket
Det eneste, dét kræver er fjendebilleder
Så de lyver - digter historier der vildleder
Uden fjender er der ikke brug
For supermagt og hære
Hvad er USAs militær værd
Uden trusler fra USSR?
På grund af kemiske våben vil de bombe Irak
Jeg hørte ikke nogen tale om at bombe Chirac

Jeg forstår ikke skævheden i nutiden
Somme tider ville jeg ønske
Jeg var lykkelig uvidend’
For hvad kan jeg gøre? -
Sidde her bag lukkede døre
Jeg kan ikke fuldføre det
Min indre sandhed siger jeg bør
- gøre oprør - for der følger ofre med opgør
Min plus andres eksistens vil ophøre
Det er ikke nogen løsning -
Så der er stadig konflikt
Stadig samme mine trukket i mit unge ansigt

3 amerikanske vismænd fortalte
At de hørte jorden græde
Lig’som jeg da jeg landed’ det her sted
Selv min mor led - jeg
Prøvede at fortælle hende
At jeg ikke var rede
Men ku’ kun tale som en spæd: græd og græd
Men jeg er min fars sæd - så jeg blev
Hård som stål - det næste led i kæden
Klar til at ta’ afsked - fløj fra reden

Havnede i informationstiden - et
Samfund de kaldte velfærd
Men er her velvære og hvad med selvværd?
Har man overhovedet følelser i
En polstret verden? Kan man føle lykken uden
At kende til smerten?
Vi er forkælede dermed skrøbelige
Som prinsessen på ærten
Småproblemer bliver store
Hvis man ikke er blevet hærdet

Og her er ikke så meget surt
Til at ta’ alt det søde
Livet bliver mindre intenst når det er
Så nemt at skaffe føde
Hvem nutildags sætter pris på
Det daglige brød?
Markernes afgrøde og dem der døde
For at gi’ os kød
Vi smider overskud ud, mens u lande lider nød
Det er spyt på den glød
Der holder mig i stødet
Pletter på min samvittighed -
Sku’ jeg være nede?
Ah ah - ha ha jeg er skredet

Fortolkning for


Tilføj Fortolkning

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z #
Fortolke