Clemens - Uanset Hvad I Siger sangtekster (lyrics)
[Clemens - Uanset Hvad I Siger sangtekster lyrics]
Det er lidt utroligt
Hvor meget lort man skal høre på
Hvor mange der stiller sig i vejen
For det man forsøger på
I ku’ lig’så godt la’ vær’, for vi kører på
- er stadig derude, hvor kun få tør at gå
I reagerer, som I altid har gjort
Det blev lidt stort, en smule efterspurgt
Så I snakker lort
Men jeres meninger bli’r mere
Og mere uinteressante
Jeg er efterhånden ved at
Blive vant til jante
Jeg ved
At en person der har travlt med andre
I virkeligheden helst ser sin
Egen situation forandret
Alle skal være lige
Og flere prøver at stoppe dig
I stedet for at ta’ fat i sig
Selv - prøve at oppe sig
Det er synd og skam for de
Der kan deres kram for stiller man sig frem
Tror I man er nem at ramm’
For det er lettere at rive
Ned end at bygge op
Man er nød’ til at blive ved
Hvis man vil rykke op
Så uanset hvad I si’r -
Hvor uforstående I stirr’r
Uanset om pressen skrig’r -
Hvor fornærmede I bli’r
Hvor mange knubs det gi’r
At ville lave lidt papir
- I får os aldrig til at skifte gear
Jeg sagde, uanset hvad I si’r -
Hvor uforstående i stirr’r
Uanset om pressen skrig’r -
Hvor fornærmede I bli’r
Hvor mange knubs det gi’r
At ville lave lidt papir
- I får os aldrig til at skifte gear
Der er en sjov tendens i dette land
Den ene halvdel er beskæftiget med
At rette den and’n
Så vi kan alle rende rundt
Og hakke på hinand’n
I stedet for at man støtter dem
Man er iblandt
I det de finder interessant - det er vel det
De bedst kan
Denne hakken tynder helt sikkert
Ud i bestand’n af folk der tør forfølge det
De føler kærlighed for
Og ofre det det koster at få færdigheder
Når verden er utaknemmelig - og
Folk pludselig bli’r væmmelig’
Hvis man har svært ved at holde det
At man er god til noget, hemmeligt
Så billedet af vor tids
Kulturscene er mindre nuanceret
Og sprudlende frodigt end det ku’ ha’ været
Det er ærgerligt
At den ene ikke under den anden succes
For så er der længere tid imellem
At man ser noget nyt ske
I et land der i forvejen
Er så overdrevet fredeligt
At det grænser til at være direkte kedeligt
En grå plet på min globus – hallo
Det er snart år 2 tus
Jeg må holde min mission i fokus
Du kender ikke min person
Min mission eller min art
Ved ikke, hvor mange mennesker
Jeg har truffet, siden tingen tog fart
Hvilke omkostninger det har at
Spille min part så lig’så snart du ikke
Forstår, hvad jeg mener, er jeg for smart
Måske siger jeg ting for hårdt
Eller ogs’ er du for sart
Jeg har ikke skiftet karakter
Siden lortets start
- Men der var jeg bare ikke lig’så kendt
Så dér kom du ikke hen og ville være min ven
TÆNK - du sendte mig ikke engang et blink
Nu prøver du at score gratis
Drinks og professionelle vink
Det bør du la’ vær’ med -
Det kan sgu gøre mig fornærmet
Den ene råber mig i fjæset
Den anden hiver mig i ærmet
Chill - jeg ved, hvad jeg vil
Og hvor jeg kommer fra
Så jeg vil skide på din kommentar
Om hvad du synes om mig, nar
Lad mig fortælle hvad der gemmer
Sig i denne rods ho’d
Som sagt på første album træder vi
Ind i en ny period’
68’erne er selv blevet dem
De gjorde oprør imod
Tilbage står den glemte generation- nyt blod
Og det må være min pligt at give dem nyt mod
Og inspirere dem til at stå
Distancen på en syg klod’
Hvor meget lort man skal høre på
Hvor mange der stiller sig i vejen
For det man forsøger på
I ku’ lig’så godt la’ vær’, for vi kører på
- er stadig derude, hvor kun få tør at gå
I reagerer, som I altid har gjort
Det blev lidt stort, en smule efterspurgt
Så I snakker lort
Men jeres meninger bli’r mere
Og mere uinteressante
Jeg er efterhånden ved at
Blive vant til jante
Jeg ved
At en person der har travlt med andre
I virkeligheden helst ser sin
Egen situation forandret
Alle skal være lige
Og flere prøver at stoppe dig
I stedet for at ta’ fat i sig
Selv - prøve at oppe sig
Det er synd og skam for de
Der kan deres kram for stiller man sig frem
Tror I man er nem at ramm’
For det er lettere at rive
Ned end at bygge op
Man er nød’ til at blive ved
Hvis man vil rykke op
Så uanset hvad I si’r -
Hvor uforstående I stirr’r
Uanset om pressen skrig’r -
Hvor fornærmede I bli’r
Hvor mange knubs det gi’r
At ville lave lidt papir
- I får os aldrig til at skifte gear
Jeg sagde, uanset hvad I si’r -
Hvor uforstående i stirr’r
Uanset om pressen skrig’r -
Hvor fornærmede I bli’r
Hvor mange knubs det gi’r
At ville lave lidt papir
- I får os aldrig til at skifte gear
Der er en sjov tendens i dette land
Den ene halvdel er beskæftiget med
At rette den and’n
Så vi kan alle rende rundt
Og hakke på hinand’n
I stedet for at man støtter dem
Man er iblandt
I det de finder interessant - det er vel det
De bedst kan
Denne hakken tynder helt sikkert
Ud i bestand’n af folk der tør forfølge det
De føler kærlighed for
Og ofre det det koster at få færdigheder
Når verden er utaknemmelig - og
Folk pludselig bli’r væmmelig’
Hvis man har svært ved at holde det
At man er god til noget, hemmeligt
Så billedet af vor tids
Kulturscene er mindre nuanceret
Og sprudlende frodigt end det ku’ ha’ været
Det er ærgerligt
At den ene ikke under den anden succes
For så er der længere tid imellem
At man ser noget nyt ske
I et land der i forvejen
Er så overdrevet fredeligt
At det grænser til at være direkte kedeligt
En grå plet på min globus – hallo
Det er snart år 2 tus
Jeg må holde min mission i fokus
Du kender ikke min person
Min mission eller min art
Ved ikke, hvor mange mennesker
Jeg har truffet, siden tingen tog fart
Hvilke omkostninger det har at
Spille min part så lig’så snart du ikke
Forstår, hvad jeg mener, er jeg for smart
Måske siger jeg ting for hårdt
Eller ogs’ er du for sart
Jeg har ikke skiftet karakter
Siden lortets start
- Men der var jeg bare ikke lig’så kendt
Så dér kom du ikke hen og ville være min ven
TÆNK - du sendte mig ikke engang et blink
Nu prøver du at score gratis
Drinks og professionelle vink
Det bør du la’ vær’ med -
Det kan sgu gøre mig fornærmet
Den ene råber mig i fjæset
Den anden hiver mig i ærmet
Chill - jeg ved, hvad jeg vil
Og hvor jeg kommer fra
Så jeg vil skide på din kommentar
Om hvad du synes om mig, nar
Lad mig fortælle hvad der gemmer
Sig i denne rods ho’d
Som sagt på første album træder vi
Ind i en ny period’
68’erne er selv blevet dem
De gjorde oprør imod
Tilbage står den glemte generation- nyt blod
Og det må være min pligt at give dem nyt mod
Og inspirere dem til at stå
Distancen på en syg klod’