Haven Morgan - Den berømte indreglæde sangtekster (lyrics)

Hashfixeret, hovedpine
Halvchokeret endnu et nederlag til samlingen
Har lyst til at ryge et par gram inden
Min lyst til at forsvinde ta’r overhånd
Inden jeg klapper en tilfældig ned på gaden
Og bæller sprit til jeg sover
Ind som Jim Morrison
For en tid siden var jeg træt af rap
Træt af boksen, tog en ny start
Lovede mig selv en fremtid
Som ansvarlig voksen
Jeg skulle lære at meditere, passe mit job
Være en fornuftig knægt og leve I nuet
Nyde jeg eksisterer
Drikke af livets eliksir med dem jeg
Elsker til den sidste tår
Gøre drømmen om den stolte mor realistisk
Og lægge de røde øjne på hylden
Men jeg var naiv som folk
Der konstaterer landets problemer
Og gi’r sigøjnere skylden
Nu sidder jeg på bænken, vemodig
Ser en guillotine for mig, jeg’ koldblodigt
Kan putte mit hoved i, cut halsen
Jeg opgi’r at finde en dans på roser
Den matros her
Finder vidst stilhed på dækket
Mens havet brusen

Den berømte indre glæde
Nogen finder ved kvinder og hæder
Andre ved inderlig tro på himmeriget
Nogen opgi’r
Forbli’r blinde og ryger pinde I stedet
Bange for fremtiden
Som unge drenge der skal ind og sidde
Den berømte indre glæde
Nogen finder ved venner
De skriver rim, og chiller, med
Og deler minder med, så
Kærlighed til de få folk
Jeg inderst inde ved har min
Ryg når det gælder

Yo, alt for mange, alt for tjekkede mennesker
Går med knækkede pensler, gennem livet
Hadet brænder I mig vækket af længsler
Giv mig mere, lad mig smage lykken
Fuck et 9 til 4 job, jeg har i 14 dage
Til jeg bli’r fyret eller siger op
Jeg stener bare
Føler mig som en hamster I en trædemølle
Lever af 7-Eleven mad og kolde fadøl
Jeg ik’ voksen – Men føler mig
Fanget et sted I midten
Jeg står I svømmehallen med højdeskræk
Og kigger ned fra vippen 23 år er gået
Livet stinker jeg har lært det
På den hårde måde fuck alle de teorier om
Kærlighed og sjælefred
I bedste fald finder du en du
Ka’ kæle med og tale med
Når livet bli’r for surt for dig
Du er jo stadig ik’ lykkelig
Men det har apotekeren en kur for
Værsgo lykkepiller, smil til fotografen
Tænd dit fjernsyn og følg med
I de kendtes pokeraften
Gå I byen – Mød en sød
Pige og sig du elsker hende
Og vil gøre alt for hende
Indtil I bliver skilt igen
Og skal til at diskutere alt
Fra børnepenge til fælleseje
Ey yo, der må sgu være en mellemvej
Fortæl mig
Hvorfor jeg altid ender med Sorte Per
Kigger ud af vinduet
Det trækker op til tordenvejre
Jeg’ livstræt, fuld og fast
Frosset I et tog, men
Drikker for at glemme det hele
Og prøver på at finde

Den berømte indre glæde
Nogen finder ved kvinder og hæder
Andre ved inderlig tro på himmeriget
Nogen opgi’r
Forbli’r blinde og ryger pinde I stedet
Bange for fremtiden
Som unge drenge der skal ind og sidde
Den berømte indre glæde
Nogen finder ved venner
De skriver rim, og chiller, med
Og deler minder med, så
Kærlighed til de få folk
Jeg inderst inde ved har min ryg
Indtil de møder mig I evigheden