Marvelous Mosell - Visdom sangtekster (lyrics)
[Marvelous Mosell - Visdom sangtekster lyrics]
Smilende ansigter, ingen vansmægter
Så længe jeg er på, for teksterne har nektar
Når jeg ikke taler sidder jeg i et hjørne og
Dvæler ved virkelighedens regler
Dagene går, intet kan ændre det
At prøve at holde dem fast er
Som at holde vand i hænderne
Tider skifter, blade visner forhold brister
Fristelser gør de glade triste og
Bekendtskaber brydes, kammerater udstødes
Dyrearter udryddes, nye arter fødes
Den tilpassede trives, folkefærd fordrives
Den som har skal mere gives
Tårer smager salt
Årene er talte, selv de hårdeste faldt
Mængden af udfordringer er konstant
Og nogle gange er personen der
Tabte den der vandt succesen er flygtig
Det handler om at gøre sig dygtig
Hvis man vil være lykkelig og selvfølgelig
Er der nedture for selv den bedste
Man må ned fra bjerget for
At bestige det næste
Applausen ved mit mikrofon tjek
Overdøver som en affyring fra et kanondæk
Men i skoven er der stille
Jeg observerer dyrene
Knæler ned, studerer myrerne
Beundrer den kolossale tilrettelæggelse
Som hver en grannål i myretuen lægges med
Mange bække små, gør en stor å
Et ordsprog det fremadsynede tror på
Den hovmodige forliser
Mens den ydmyge har forstået at
Have forråd til kriser
Så ha' mere end hvad du viser
Tal mindre end hvad du ved
Det kunne Shakespeare sige mig
Og dog er ærlighed en kerneværdi
I Marvelous Mosell regi
Jeg danser med freaksne, rapper til beatsne
Husker hit'sene fra den
Danske sangskattekiste
Ole sad på en knold og sang
Men måtte give efter for sin udflugtstrang
Fårene forstod det ikke og hans mor græd
Men jeg tror han vendte hjem som
En rig og heldig rad
Mødre og fædre der knokler for
At give børnene glæder fortjener hæder
Og det samme gør de
Kronisk syge sengeliggende patienter
Der intet kan ændre
De bare venter, fordyber sig i bøgerne
Glæder sig til synet af deres pårørende
For en dame på halvfems med demens
Kan den blotte eksistens være en pestilens
Hun har skavanker, depressive tanker
Angst for at vrikke om på svagelige ankler
Ingen andre husker hendes storhedstid
Hun var en dronning da verden var i sort-hvid
Krigere og kæmpere er forklædte
Som normale mennesker mange har ængstelser
Sjæle med ar der tager ansvar
Bær vægten, respekt herfra
Så længe jeg er på, for teksterne har nektar
Når jeg ikke taler sidder jeg i et hjørne og
Dvæler ved virkelighedens regler
Dagene går, intet kan ændre det
At prøve at holde dem fast er
Som at holde vand i hænderne
Tider skifter, blade visner forhold brister
Fristelser gør de glade triste og
Bekendtskaber brydes, kammerater udstødes
Dyrearter udryddes, nye arter fødes
Den tilpassede trives, folkefærd fordrives
Den som har skal mere gives
Tårer smager salt
Årene er talte, selv de hårdeste faldt
Mængden af udfordringer er konstant
Og nogle gange er personen der
Tabte den der vandt succesen er flygtig
Det handler om at gøre sig dygtig
Hvis man vil være lykkelig og selvfølgelig
Er der nedture for selv den bedste
Man må ned fra bjerget for
At bestige det næste
Applausen ved mit mikrofon tjek
Overdøver som en affyring fra et kanondæk
Men i skoven er der stille
Jeg observerer dyrene
Knæler ned, studerer myrerne
Beundrer den kolossale tilrettelæggelse
Som hver en grannål i myretuen lægges med
Mange bække små, gør en stor å
Et ordsprog det fremadsynede tror på
Den hovmodige forliser
Mens den ydmyge har forstået at
Have forråd til kriser
Så ha' mere end hvad du viser
Tal mindre end hvad du ved
Det kunne Shakespeare sige mig
Og dog er ærlighed en kerneværdi
I Marvelous Mosell regi
Jeg danser med freaksne, rapper til beatsne
Husker hit'sene fra den
Danske sangskattekiste
Ole sad på en knold og sang
Men måtte give efter for sin udflugtstrang
Fårene forstod det ikke og hans mor græd
Men jeg tror han vendte hjem som
En rig og heldig rad
Mødre og fædre der knokler for
At give børnene glæder fortjener hæder
Og det samme gør de
Kronisk syge sengeliggende patienter
Der intet kan ændre
De bare venter, fordyber sig i bøgerne
Glæder sig til synet af deres pårørende
For en dame på halvfems med demens
Kan den blotte eksistens være en pestilens
Hun har skavanker, depressive tanker
Angst for at vrikke om på svagelige ankler
Ingen andre husker hendes storhedstid
Hun var en dronning da verden var i sort-hvid
Krigere og kæmpere er forklædte
Som normale mennesker mange har ængstelser
Sjæle med ar der tager ansvar
Bær vægten, respekt herfra