Svartsot - Allerkæresten min sangtekster (lyrics)
[Svartsot - Allerkæresten min sangtekster lyrics]
Løft dit hoved og tal til mig
Allerkæresten min hvordan kan man frelse dig
Allerkæresten min?
Jeg ser på mens du svækkes
Tvætter panden din håbløsheden vækkes
Allerkæresten min
Lægens urt og præstens bog allerkæresten min
Løfted' ikke sotens åg allerkæresten min
Du hoster og brænder op
Rødt blod på læben din
Kulden ryster din krop allerkæresten min
Hent til mig og sadl nu den raskе ganger min
Tiden er knap, dеt mærkes
Du raske ganger min flyv til midsommers vand
Med mønt og gammelt lin
Flyv nu, alt hvad du kan du raske ganger min
Jeg rider i sommerens tryllebundne nat
For at søge helligvældets lægende vand
Kildens vand er kraftigst kun den ene nat
Når solen skinner længst over hav og land
Skønhed vil altid falme og
Døden river os bort
Det er ganske vist ligesom nat må følge dag
Men morgendagens nat arres ej af sorgens mulm
Vi skal ej gribes i dødens kolde tag
Jeg kom did til bakken
Hvor helligkilde rinder
Jeg skubbede forbi den hjamske hob
Der lagde sig i guds hænder
Din særk hængte jeg i træet
Og præsten fik sin mønt
I tavshed gik jeg trende gange
Om kildens grønne pynt
Krukken fyldte jeg med
Vældetes underfulde vand
Skyndsomt drog jeg mod mit hjem
Over hede og strand husly kunne jeg ej søge
Thi intet ord måtte mæles
Og vandet mister al sin kraft
Når det fra himlen fjæles
På nattens ensomme ridt for fanden i min sjæl
Og hviskede falske ord, kætterske luner
Tanken forekom mig så væmmelig og fæl
Hvordan kan ene vand læge de syge?
Præsten er jo guds mand og taler altid sandt
Ve den, der modsiger kirkens og guds ord
I ydmyg bøn lå jeg og stemmen forsvandt
Men følelsen af tomhed var ej til at smyge
Skønhed vil altid falme og
Døden river os bort
Det er ganske vist ligesom nat må følge dag
Men morgendagens nat arres ej af sorgens mulm
Vi skal ej gribes i dødens kolde tag
Tiden lystrer ingen herre
Og skæbnen er lunefuld
Døden kommer til os alle!
Men svindsotens hold kan brydes
Af vældets vand når mørket ej kan falde på!
Løft dit hoved og læsk dig allerkæresten min
Hvi ser du ej på mig allerkæresten min?
Kroppen din er kold nu
Tørt blod på læben din jeg kom for sent
Du allerkæresten min
Allerkæresten min hvordan kan man frelse dig
Allerkæresten min?
Jeg ser på mens du svækkes
Tvætter panden din håbløsheden vækkes
Allerkæresten min
Lægens urt og præstens bog allerkæresten min
Løfted' ikke sotens åg allerkæresten min
Du hoster og brænder op
Rødt blod på læben din
Kulden ryster din krop allerkæresten min
Hent til mig og sadl nu den raskе ganger min
Tiden er knap, dеt mærkes
Du raske ganger min flyv til midsommers vand
Med mønt og gammelt lin
Flyv nu, alt hvad du kan du raske ganger min
Jeg rider i sommerens tryllebundne nat
For at søge helligvældets lægende vand
Kildens vand er kraftigst kun den ene nat
Når solen skinner længst over hav og land
Skønhed vil altid falme og
Døden river os bort
Det er ganske vist ligesom nat må følge dag
Men morgendagens nat arres ej af sorgens mulm
Vi skal ej gribes i dødens kolde tag
Jeg kom did til bakken
Hvor helligkilde rinder
Jeg skubbede forbi den hjamske hob
Der lagde sig i guds hænder
Din særk hængte jeg i træet
Og præsten fik sin mønt
I tavshed gik jeg trende gange
Om kildens grønne pynt
Krukken fyldte jeg med
Vældetes underfulde vand
Skyndsomt drog jeg mod mit hjem
Over hede og strand husly kunne jeg ej søge
Thi intet ord måtte mæles
Og vandet mister al sin kraft
Når det fra himlen fjæles
På nattens ensomme ridt for fanden i min sjæl
Og hviskede falske ord, kætterske luner
Tanken forekom mig så væmmelig og fæl
Hvordan kan ene vand læge de syge?
Præsten er jo guds mand og taler altid sandt
Ve den, der modsiger kirkens og guds ord
I ydmyg bøn lå jeg og stemmen forsvandt
Men følelsen af tomhed var ej til at smyge
Skønhed vil altid falme og
Døden river os bort
Det er ganske vist ligesom nat må følge dag
Men morgendagens nat arres ej af sorgens mulm
Vi skal ej gribes i dødens kolde tag
Tiden lystrer ingen herre
Og skæbnen er lunefuld
Døden kommer til os alle!
Men svindsotens hold kan brydes
Af vældets vand når mørket ej kan falde på!
Løft dit hoved og læsk dig allerkæresten min
Hvi ser du ej på mig allerkæresten min?
Kroppen din er kold nu
Tørt blod på læben din jeg kom for sent
Du allerkæresten min