Svartsot - Ramund sangtekster (lyrics)
[Svartsot - Ramund sangtekster lyrics]
Ramund han var sig en bedre mand
Om han havde bedre klæder
Dronningen gav hannem klæder på stand
Af blågarn, bast og læder
"Bast og Blågarn er værre end ry
Det kan du gi' til tjenerne dine"
Frøkenen gav hannem klæderne ny
Af silke og sammet fine
Ramund stek i skibet fuldt snart
Det knaged' i hver en bunke
Alle de bådsmænd i skibet var
De tænkte, at de skulle sjunke
"Vi sjunkе ikke her" sagde Ramund
"Vi sеjle lige vel" sagde Ramund hin Unge
Ramund kasted' anker på hviden sand
Og stavnen mod land lod svinge
Selv var Ramund den første mand
Som ind på landet monne springe
"Vover intet fler'" sagde Ramund
"Vover intet mer'" sagde Ramund hin Unge
Og Ramund gik ad boldhuset ind
Der leged' de bold og guldterning
Alle forskrækked's for Ramunds skind
Og for hans grumme gebærder
"En vakker leg er det" sagde Ramund
"Får jeg vel lege med?"
Sagde Ramund hin Unge
Kejseren ud af vinduet så
Med angest og sorrigfuld mine
"Hvo er dem mand, som i gården mon stå
Og dér så hæsselig grine?"
"Det er mig, og jeg har lyst" sagde Ramund
"med dig at vov' en dyst"
Sagde Ramund hin Unge
Ramund slog på sit gode sværd
At jorden hun gungred' og rysted'
Fuglene dåned' og faldt ned på mark
Som sjunge tilforn på kviste
"Ret nu så bli'r jeg vred" sagde Ramund
"om ej du kommer ned" sagde Ramund hin Unge
"Kære Ramund, da lade mig leve
Thi jeg er ej din lige
Min yngste datter vil jeg dig give
Samt halvparten af mit rige"
"Det ta'r jeg, når jeg vil" sagde Ramund
"og så din datter til"
Sagde Ramund hin Unge
Ramund tog til sin store kniv
Den han kaldte Dymlingens pile
Skilte han kejseren ved hans liv
At ho'det, det fløj femten mile
"Jeg troed', den ej bed" sagde Ramund
"Dog rinder blodet ned" sagde
Ramund hin Unge
Om han havde bedre klæder
Dronningen gav hannem klæder på stand
Af blågarn, bast og læder
"Bast og Blågarn er værre end ry
Det kan du gi' til tjenerne dine"
Frøkenen gav hannem klæderne ny
Af silke og sammet fine
Ramund stek i skibet fuldt snart
Det knaged' i hver en bunke
Alle de bådsmænd i skibet var
De tænkte, at de skulle sjunke
"Vi sjunkе ikke her" sagde Ramund
"Vi sеjle lige vel" sagde Ramund hin Unge
Ramund kasted' anker på hviden sand
Og stavnen mod land lod svinge
Selv var Ramund den første mand
Som ind på landet monne springe
"Vover intet fler'" sagde Ramund
"Vover intet mer'" sagde Ramund hin Unge
Og Ramund gik ad boldhuset ind
Der leged' de bold og guldterning
Alle forskrækked's for Ramunds skind
Og for hans grumme gebærder
"En vakker leg er det" sagde Ramund
"Får jeg vel lege med?"
Sagde Ramund hin Unge
Kejseren ud af vinduet så
Med angest og sorrigfuld mine
"Hvo er dem mand, som i gården mon stå
Og dér så hæsselig grine?"
"Det er mig, og jeg har lyst" sagde Ramund
"med dig at vov' en dyst"
Sagde Ramund hin Unge
Ramund slog på sit gode sværd
At jorden hun gungred' og rysted'
Fuglene dåned' og faldt ned på mark
Som sjunge tilforn på kviste
"Ret nu så bli'r jeg vred" sagde Ramund
"om ej du kommer ned" sagde Ramund hin Unge
"Kære Ramund, da lade mig leve
Thi jeg er ej din lige
Min yngste datter vil jeg dig give
Samt halvparten af mit rige"
"Det ta'r jeg, når jeg vil" sagde Ramund
"og så din datter til"
Sagde Ramund hin Unge
Ramund tog til sin store kniv
Den han kaldte Dymlingens pile
Skilte han kejseren ved hans liv
At ho'det, det fløj femten mile
"Jeg troed', den ej bed" sagde Ramund
"Dog rinder blodet ned" sagde
Ramund hin Unge