Illusionisten - TomRummet sangtekster (lyrics)
[Illusionisten - TomRummet sangtekster lyrics]
Jeg knuger de ord jeg vælger
At misbruge i flæng
Med hovedet klistret til vinduet
Skulende fra skjulet
Åbenbart ubrugelig vil gerne være en anden
Men den faldne engel faldt igennem
Jeg faldt da jeg landede
Overmandet af regnen overvejede jeg
At sande fejlene
Men man må ik lege med sandheden når
Man ser en anden i spejlet
Jeg ser alle tegnene men er jeg
Egnet til at greje dem
Leg med mit hjerte til du fordrejer
Det - det legende let
Jeg kender ik længere vejen
Hjem kun vejen væk
Men tømmer ønskebrønden for drømme -
Det er legende let jeg sigter perfekt men
Har undervurderet distancen
Brænder mine broer jeg tror jeg
Har overvurderet min chance
Men søger ly i hendes arme
Selvom det er flygtigt
På jagt efter "de levede lykkeligt"
Jeg ved det er ynkeligt
Tårerne presser på regnen falder omgående
Mens omtåget dybde bliver
Undskyldningen for tomrummet
Jeg svæver ud i intet dagen går på hæld
Lader tusmørkets skygger danse med min sjæl
Jeg tømmer flasken bruger den som flaskepost
Før slaget tolv så jeg ik mister min askepot
Smilet er falsk jeg lader som
Om at alt er godt
Men ved hjertet er koldt når
Jeg lægger masken bort jeg skruer op for min
Genkendelige stemmes volume
Men ender med at skjule meningen
I min hemmelige hule
Stjæler det jeg ska bruge og
Smider resterne fra mig
Bruger sorgen som respirator og tårerne
Til at forsvar mig
Men det virker så rigtigt og uventet vigtigt
Du ser den jeg er inderst
Inde som var jeg gennemsigtig
Undskyldende illusioner troner op omgående
Og fylder tomrummet med alt og
Intet i stop motion
Jeg svæver ud i intet dagen går på hæld
Lader tusmørkets skygger danse med min sjæl
Elastikken springer sikkert men jeg springer
Vingerne er pantsat så jeg aner
Stadig ik hvor jeg lander
Mander mig op men blir overmandet
Af det indre barn
Fødderne slipper vindueskarmen – jeg sigter
Efter min engels arme
Lad os forsvinde sammen til
Sange af Jeff Buckley
Kys mig på kinden elsk mig i
Vinden og jeg gir et kongerige
Jeg erkender at jeg storforbruger af poesien
Uforventet fuldstændig forelsket men i utopi
Vil kæmp uendeligt for et øjeblik med tæthed
Hvor vi ka elske uendeligt
Mens skæbnen fører penslen
Men jeg skal næsten bryde
Sammen før du lytter før du bryder min sjæls
Dans med tusmørkets skygger
Fortsætter dog den håbefulde indre kamp
Båret af dig til jeg atter
Får mit eget vingefang
Vil undgå det uundgåelige jeg
Ved det er tåbeligt
Men hjertet er rummeligt så jeg
Sigter efter det uopnåelige
Jeg svæver ud i intet dagen går på hæld
Lader tusmørkets skygger danse med min sjæl
At misbruge i flæng
Med hovedet klistret til vinduet
Skulende fra skjulet
Åbenbart ubrugelig vil gerne være en anden
Men den faldne engel faldt igennem
Jeg faldt da jeg landede
Overmandet af regnen overvejede jeg
At sande fejlene
Men man må ik lege med sandheden når
Man ser en anden i spejlet
Jeg ser alle tegnene men er jeg
Egnet til at greje dem
Leg med mit hjerte til du fordrejer
Det - det legende let
Jeg kender ik længere vejen
Hjem kun vejen væk
Men tømmer ønskebrønden for drømme -
Det er legende let jeg sigter perfekt men
Har undervurderet distancen
Brænder mine broer jeg tror jeg
Har overvurderet min chance
Men søger ly i hendes arme
Selvom det er flygtigt
På jagt efter "de levede lykkeligt"
Jeg ved det er ynkeligt
Tårerne presser på regnen falder omgående
Mens omtåget dybde bliver
Undskyldningen for tomrummet
Jeg svæver ud i intet dagen går på hæld
Lader tusmørkets skygger danse med min sjæl
Jeg tømmer flasken bruger den som flaskepost
Før slaget tolv så jeg ik mister min askepot
Smilet er falsk jeg lader som
Om at alt er godt
Men ved hjertet er koldt når
Jeg lægger masken bort jeg skruer op for min
Genkendelige stemmes volume
Men ender med at skjule meningen
I min hemmelige hule
Stjæler det jeg ska bruge og
Smider resterne fra mig
Bruger sorgen som respirator og tårerne
Til at forsvar mig
Men det virker så rigtigt og uventet vigtigt
Du ser den jeg er inderst
Inde som var jeg gennemsigtig
Undskyldende illusioner troner op omgående
Og fylder tomrummet med alt og
Intet i stop motion
Jeg svæver ud i intet dagen går på hæld
Lader tusmørkets skygger danse med min sjæl
Elastikken springer sikkert men jeg springer
Vingerne er pantsat så jeg aner
Stadig ik hvor jeg lander
Mander mig op men blir overmandet
Af det indre barn
Fødderne slipper vindueskarmen – jeg sigter
Efter min engels arme
Lad os forsvinde sammen til
Sange af Jeff Buckley
Kys mig på kinden elsk mig i
Vinden og jeg gir et kongerige
Jeg erkender at jeg storforbruger af poesien
Uforventet fuldstændig forelsket men i utopi
Vil kæmp uendeligt for et øjeblik med tæthed
Hvor vi ka elske uendeligt
Mens skæbnen fører penslen
Men jeg skal næsten bryde
Sammen før du lytter før du bryder min sjæls
Dans med tusmørkets skygger
Fortsætter dog den håbefulde indre kamp
Båret af dig til jeg atter
Får mit eget vingefang
Vil undgå det uundgåelige jeg
Ved det er tåbeligt
Men hjertet er rummeligt så jeg
Sigter efter det uopnåelige
Jeg svæver ud i intet dagen går på hæld
Lader tusmørkets skygger danse med min sjæl