Halfdan Rasmussen - Forår over Europa sangtekster (lyrics)

[Halfdan Rasmussen - Forår over Europa sangtekster lyrics]

Å kunne jeg fortælle dig et eventyr mit barn
Om børn
Der aldrig kendte sult og grå ruiners skarn
Om drenge
Ingen havde lært at tømme en pistol
Mod nattens røde hjerte og
Mod dagens lyse sol

Å kunne jeg fortælle dig et sælsomt eventyr
Langt borte fra en vished
Om de søndersprængte byer
Fortælle om en verden
Der var god mod sine små
Og aldrig gav dem håndgranatens
Mod at leve på

I mørke kældres fugtighed
Hvor råddenskaben står
Og skriger i en feberkrops betændte hungersår
Går børn omkring
Små blege børn som ingen verden har
Og søger blandt forkrøblet liv en
Savnet mor og far

I små, grå hænders vifteform står
Håndens knogler spændt
Mod hudens skøre, blanke væg materiebetændt
Der jamrer fra en skorpet mund
En ordløs bøn om brød
Så vralter en fra blod og
Snavs til ensomhed og død

De brænder lig i skovene på denne forårsdag
Hvor løvets himmel lukker sig
Om livets nederlag
Nu blomstrer anemonerne på
Stilkens grønne garn
Å kunne jeg fortælle dig et eventyr mit barn

Fortolkning for


Tilføj Fortolkning

Tilføj en udvidet fortolkning

Hvis du ved, hvad udøveren synger om, kan læse "mellem linjerne" og kende sangens historie, kan du tilføje en fortolkning af teksten. Efter verifikation af vores redaktører tilføjer vi det som en officiel fortolkning af sangen!

Seneste tilføjede fortolkninger til Sangtekster

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z #
Fortolke