Halfdan Rasmussen - Skyggedans sangtekster (lyrics)
[Halfdan Rasmussen - Skyggedans sangtekster lyrics]
Dæmpet og tyst som en dråbes fald
Toner en sang fra et glemt krystal
Her hvor vi danser med vare trin
Under den søndrede dags ruin
Mange er mødt og bag masker gemt
Er vi hinanden og er vi glemt
Vigende skygger som vugges tyst
Mørke mod mørke og bryst mod bryst
Levende døde og levet død
Dansende støv og forstøvet glød
Lysende sorg og formørket glans
Træder i natten den sidste dans
Den, som var levende sjæl og ånd
Svøbt i det eviges klædebon
Steg gennem mørket og danser her
Livets urolige mørke nær
Hvor er dit blik du, som bøjes ind
Under min skygge og ser dig blind?
Hvor er din mund om jeg søgte den
Du, som blev varme og lys igen
Hvem er dit mørke og hvem er din sne?
Hvem er min egen forklædte ve?
Stilhed mod stilhed og kind mod kind
Danser vi fred i hinandens sind
Bølgerne, tågerne synger mod
Jorden, der slipper vor tomme rod
Over de brændende strå og træer
Danser vi bort og hinanden nær
Ud i en stilhed vort hjerte vil
Bort fra det øde vi bandt os til
Duvende gennem vor egen kval
Ind i det eviges dansesal
Vingede skygger og hænders løv
Bær os som lyse fontæners støv
Og i de sondrede grænsers storm
Favnes vi tyst af en ukendt form
Syngende stjerner gled ind deri
Skyggeløs, rolig blev sjælen fri
Stilhed mod stilhed og uden skræk
Danser vi ind i hinandens træk
Toner en sang fra et glemt krystal
Her hvor vi danser med vare trin
Under den søndrede dags ruin
Mange er mødt og bag masker gemt
Er vi hinanden og er vi glemt
Vigende skygger som vugges tyst
Mørke mod mørke og bryst mod bryst
Levende døde og levet død
Dansende støv og forstøvet glød
Lysende sorg og formørket glans
Træder i natten den sidste dans
Den, som var levende sjæl og ånd
Svøbt i det eviges klædebon
Steg gennem mørket og danser her
Livets urolige mørke nær
Hvor er dit blik du, som bøjes ind
Under min skygge og ser dig blind?
Hvor er din mund om jeg søgte den
Du, som blev varme og lys igen
Hvem er dit mørke og hvem er din sne?
Hvem er min egen forklædte ve?
Stilhed mod stilhed og kind mod kind
Danser vi fred i hinandens sind
Bølgerne, tågerne synger mod
Jorden, der slipper vor tomme rod
Over de brændende strå og træer
Danser vi bort og hinanden nær
Ud i en stilhed vort hjerte vil
Bort fra det øde vi bandt os til
Duvende gennem vor egen kval
Ind i det eviges dansesal
Vingede skygger og hænders løv
Bær os som lyse fontæners støv
Og i de sondrede grænsers storm
Favnes vi tyst af en ukendt form
Syngende stjerner gled ind deri
Skyggeløs, rolig blev sjælen fri
Stilhed mod stilhed og uden skræk
Danser vi ind i hinandens træk