Halfdan Rasmussen - Noget om krop og sjæl sangtekster (lyrics)
[Halfdan Rasmussen - Noget om krop og sjæl sangtekster lyrics]
Om bagen når jeg går?
Min sjæl er bare fjorten
Min krop er fyrre år
Før var jeg ung og sporty
Nu gnaver tidens tand
Skønt "Life begins at forty"
Hvis man er engelskmand
Dog, engelsk er jeg ikke
Jeg driver ikke sport men holder af at ligge
Og drive tiden bort
Mit hår er gråt jeg humper
Omkring med hekseskud
Og munden fuld af plomber
Som ofte plumper ud
Min blære burde lærе at øl og snaps er sundt
Men den vil gеrne blære
Sig hele døgnet rundt
Trist er det at erkende
Den mørke gravhund gø og se sin egen ende
I øjnene og dø
Snart skal man finde hvile
I søvnens store land men dagens børn må ile
Til tekst af Ingemann jeg iler ikke mere
Men går og tænker på hvor sjælen skal logere
Når hjertet går istå
Åh nej da hvilke tanker at gøre sig i dag
Hvor hjertet endnu banker
I brystets sakrofag
Vig bort du gamle knokkel
Vent ådselsgrib og ravn
Endnu står ingen sokkel
Og pranger med mit navn
Se sommer solen danser højt over Kattegat
Og bøgelovet kranser min kones sommerhat
Hej kælling kom med drammen
Lad barmen springe ud og lad os feste sammen
For vor underskud
Luk op for fyrre øller
Og kjolens blomsterham
End drejer blodets møller
I hjertets mølledam sy børnetøj af skjorten
Knæl barn i græsset knæl
Min sjæl er bare fjorten
Min krop er lutter sjæl