Halfdan Rasmussen - Stille nat sangtekster (lyrics)

Stille nat, hvor kornet dæmpet nynner
Stille nat, hvor stjernerne står tændt
Under græssets dybe, grønne hynder
Sover én, din mund engang har kendt
Bag det løv, hvor nattergalen õøjter
Vugger mørket om et spurvepar
Over søen løber myg på skøjter
Under månens krumme, hvide kar

En hvis mund, du fandt og nu har mistet
En hvis hånd engang var lys og let
Flygter fra det kar, som nu er bristet
Ånder ét med jordens åndedræt
Roligt smuldrer hendes glemte dage
Dæmpet synker nattens altervin
Over det, der endnu er tilbage
Af den mund, som brændte under din

Var hun blot en drøm i dine drømme
Var hun blot en sitren ved din mund
Vil du ane hendes skygge strømme
Som en kilde af den mørke bund
Evigt vil du høre hendes stemme
Brystets lyse tuer skal engang
Vugge mod dit bryst og du skal glemme
Hvad dit eget mørke hjerte sang

Den, du søger, skal du aldrig finde –
Den, du finder, er en del af den
Som forløste, hvad du inderst inde
Søgte mod og dog lod smuldre hen
Derfor elsker du de lyse tuer
Derfor drikker du den røde vin
Når den hamrer sine hede luer
Mod den mund, der brænder under din

Stille nat, hvor kornet dæmpet nynner
Stille nat, hvor stjernerne står tændt
Under græssets dybe, grønne hynder
Sover én, din mund engang har kendt
Bag det grønne løv går nattens skygger
Mørket vugger om et spurvepar
Nattens dybe stilhed står og bygger
Mure om de skrøbelige kar