Halfdan Rasmussen - Mellem skygger sangtekster (lyrics)
[Halfdan Rasmussen - Mellem skygger sangtekster lyrics]
Jeg stod med solen i min hånd og lo
Men jeg kan huske årene, hvor tiden
Bar mine byrder og lod livet gro
Og jeg var tryg som lå jeg nær det hjerte
Der snag mod mit før livet lod mig gå
Igennem livets port af fryd og smerte
Og gav mig denne jord at vandre på
Jeg husker blot et strejf af lys og skygge
Et køligt rum en tåge stor og mild
Og sidenhen tog livet til at bygge
Det lyse ler mit liv var bundet til
Det blev min lod at flygte fra en kvinde
At blive frugt af frugt på livets træ
Og derfor går jeg flygtende herinde
Imellem skyggerne af livets knæ
Men sover jeg i kvindens lyse arme
(som barnet før det flygter fra sin mor)
Da løsner skyggerne den bundne varme
Forladt af tanke, lyd og tomme ord
Min tanke ved at ingen gir' tilbage
Dem fred og tryghed ingen hånd har mødt
Men drømmen griber efter nye dage
Hvor liv er fred som før alt liv blev født
Skænk mig den fred som hjertet aldrig kendte
Giv mig den tro som aldrig søgte læ
Og jeg vil knæle for hvert bål, du tændte
I skyggen mellem livets lyse knæ